http://www.mererobust.dk/, http://www.faceitbo.dk/

Face:it, Torvald Køhlsvej 65, Odder (2026)

11/06/2026

Hvis vi voksne bliver “bange” for børns svære følelser, så ender det sjældent godt.

Når et barn bliver vredt, ked af det eller frustreret, kan det vække noget i os. Uro. Afmagt. Et ønske om hurtigt at få følelsen til at gå væk. Men når vi skynder os at fjerne ubehaget – eller bliver så usikre, at vi slipper vores lederskab – står barnet alene med noget, det endnu ikke selv kan rumme.

I Robusthedscirklen taler vi om, at børn har brug for både forståelse og tydelige grænser. De to ting er ikke hinandens modsætninger – de hænger sammen.

Empati uden grænser efterlader barnet uden retning.
Grænser uden empati efterlader barnet uden forbindelse.

Robusthed opstår, når et barn oplever:
“Mine følelser giver mening”
“Der er en voksen, der kan rumme dem”
“Og som samtidig viser mig, hvad der er okay – og hvad der ikke er”

Børn låner vores nervesystem, før de kan regulere deres eget. Når vi tør blive stående i deres svære følelser, uden at fixe, skælde ud eller trække os, lærer de langsomt det samme.

Så næste gang klodserne ryger på gulvet:
Måske er det ikke barnets følelser, der er for store –
men situationen, der kalder på en voksen, som tør være både rolig, tydelig og nærværende.

Robusthed handler ikke om at klare sig selv.
Det handler om at have haft nogen, der klarede det sammen med én.

Vi har skrevet bogen "Bo og de svære følelser" som er en støtte både til børnene og de voksne i hvordan de kan forstå og være med de svære følelser. Bogen er både til børn fra omkring 5 år og voksne.

Bagerst i bogen er der 8 sider til de voksne med forklaringer og forslag til strategier.

Bogen kan lånes på www.bibliotek.dk.

Den kan også købes på www.mererobust.dk/webshop

Du kan se og høre bogen oplæst som videolydbog her: https://www.youtube.com/watch?v=UveHeWCDt0g

Her er de sidste 8 sider ikke med.

----

Skulle det have din interesse, så laver vi i den kommende tid 4 oplæg om følelser, regulering og nervesystemer.
Her er emne og tilmeldingslinks:
Inderst inde i dig - forstå dig selv gennem dine dele. Den 26. august kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696169
Børns svære følelser. Den 15. september kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696172
De fleste traumer sker i hjemmet. Den 22. Oktober kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/700027
Nervesystemer i skolen og Indre lærer- og pædagogroller. Den 26. november kl. 19-21.
https://faceitaps.simplero.com/page/692415

I 2027-2028 laver jeg en uddannelse om behandling af traumer hos børn og unge. Lige nu hedder den "Nervesystemsbaseret behandling af traumer hos børn og unge" en lidt lang titel, som måske bliver kortere.
Her kommer vi også til at se på de voksnes traumer og arbejde med egne følelser, nervesystemer og regulering.
Beskrivelsen og de praktiske ting er endnu kun undervejs, men hvis du er interesseret er du velkommen til at skrive dig på interesselisten. Så vil jeg løbende opdatere dig om indhold og det praktiske.
Her er link til det:
https://faceitaps.simplero.com/page/690942

11/06/2026

Maskering er, når et barn bevidst eller ubevidst skjuler sider af sig selv for at passe ind, undgå kritik eller føle sig accepteret. Det kan kræve stor mental energi og kan med tiden føre til stress, udmattelse og en oplevelse af ikke rigtig at kunne være sig selv. Maskering er en forsvarsstrategi og nogle børn er så sindsygt gode til det, at det kan være svært at få øje på. Derfor er det vigtigt at skolen og forældrene taler sammen, så de kan finde ud af om barnet maskerer.
I nogle situationer sker det at skolen ikke rigtig tror på forældrene, fordi barnet fungerer super i skolen.

Maskering er vigtigt at få øje på, så vi kan blive endnu bedre til at møde børn med nysgerrighed, forståelse og trygge relationer. Gerne så trygt at børnene oplever at, de ikke længere behøver at skjule, hvem de er.

Kender du andre tegn på maskering?
Kender du børn, unge eller voksne som bruger maskering som forsvarsstrategi?
Gør du selv?

----

Skulle det have din interesse, så laver vi i den kommende tid 4 oplæg om følelser, regulering og nervesystemer.
Her er emne og tilmeldingslinks:
Inderst inde i dig - forstå dig selv gennem dine dele. Den 26. august kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696169
Børns svære følelser. Den 15. september kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696172
De fleste traumer sker i hjemmet. Den 22. Oktober kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/700027
Nervesystemer i skolen og Indre lærer- og pædagogroller. Den 26. november kl. 19-21.
https://faceitaps.simplero.com/page/692415

I 2027-2028 laver jeg en uddannelse om behandling af traumer hos børn og unge. Lige nu hedder den "Nervesystemsbaseret behandling af traumer hos børn og unge" en lidt lang titel, som måske bliver kortere.
Her kommer vi også til at se på de voksnes traumer og arbejde med egne følelser, nervesystemer og regulering.
Beskrivelsen og de praktiske ting er endnu kun undervejs, men hvis du er interesseret er du velkommen til at skrive dig på interesselisten. Så vil jeg løbende opdatere dig om indhold og det praktiske.
Her er link til det:
https://faceitaps.simplero.com/page/690942

11/06/2026

Det er jo ikke sikkert at man er alderssvarende på alle områder. Og skal man være det? Kan noget indhentes senere. Det kan også være at man ikke har så gode medfødte anlæg for netop det område og derfor ikke når så langt.

Børns hjerner er under udvikling og derfor tænker og konsekvensberegner de ikke på samme måde som voksne. (her er hvis i øvrigt også ret stor forskel på os voksne)

Og hvad med os selv - er vi alderssvarende på alle områder?

Tænker at fx min tegne- og rytmeudvikling er på et absolut ikke alderssvarende niveau.

Hvad med dig? Er der områder, hvor du ikke er på alderssvarende niveau?

Godt der ikke er nogle som holder øje med det længere!

----

Skulle det have din interesse, så laver vi i den kommende tid 4 oplæg om følelser, regulering og nervesystemer.
Her er emne og tilmeldingslinks:
Inderst inde i dig - forstå dig selv gennem dine dele. Den 26. august kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696169
Børns svære følelser. Den 15. september kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696172
De fleste traumer sker i hjemmet. Den 22. Oktober kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/700027
Nervesystemer i skolen og Indre lærer- og pædagogroller. Den 26. november kl. 19-21.
https://faceitaps.simplero.com/page/692415

I 2027-2028 laver jeg en uddannelse om behandling af traumer hos børn og unge. Lige nu hedder den "Nervesystemsbaseret behandling af traumer hos børn og unge" en lidt lang titel, som måske bliver kortere.
Her kommer vi også til at se på de voksnes traumer og arbejde med egne følelser, nervesystemer og regulering.
Beskrivelsen og de praktiske ting er endnu kun undervejs, men hvis du er interesseret er du velkommen til at skrive dig på interesselisten. Så vil jeg løbende opdatere dig om indhold og det praktiske.
Her er link til det:
https://faceitaps.simplero.com/page/690942

11/06/2026

Forældreforventningsøvelsen – når barnet møder vores drømme, håb og sår.

De allerfleste mennesker bliver ikke forældre uden forventninger.
Vi håber på nærhed, glæde, fællesskab og kærlighed. Vi forestiller os måske familieliv, traditioner og relationer, som giver mening og sammenhæng.

Nogle af os drømmer om at give vores børn noget, vi selv savnede. Andre ønsker at føre noget værdifuldt videre fra deres egen opvækst.

Der er intet forkert i at have forventninger.

Men forventninger kan nogle gange stille sig imellem os og det barn, der faktisk står foran os.

I IFS taler man om, at vi alle består af forskellige dele. Nogle dele bærer håb og længsler. Andre bærer skuffelser, sorg eller gamle sår fra vores egen historie. Når vi bliver forældre, aktiveres mange af disse dele.

Måske er der en del af os, som længes efter at opleve den tryghed, vi selv manglede som barn. Måske er der en del, som ønsker, at vores barn skal lykkes med noget, vi selv ikke fik mulighed for. Måske er der en del, som drømmer om en tæt relation, som aldrig blev mulig i vores egen familie.

Problemet opstår ikke, fordi disse dele findes.

Problemet opstår, når delenes ønsker bliver til krav, som barnet ubevidst kommer til at bære.

Når virkeligheden ikke matcher vores forestillinger, aktiveres følelser som skuffelse, magtesløshed, bekymring, sorg, vrede og måske også skyld og skam.

Samtidig reagerer vores nervesystem. Når vi oplever, at vores forventninger bliver udfordret, kan kroppen gå i alarmberedskab. Vi kan blive kontrollerende, kritiske, insisterende eller trække os væk. Ikke fordi vi ikke elsker vores barn, men fordi noget vigtigt inde i os føles truet.

Måske er det ikke barnets adfærd, der gør mest ondt. Måske er det den drøm, der ikke blev til virkelighed.

Derfor kan det være hjælpsomt at stoppe op og spørge sig selv:
"Hvilken del af mig bliver aktiveret lige nu?"
"Hvad havde jeg håbet på?"
"Hvad er jeg bange for at miste?"
"Handler dette om mit barn – eller handler det også om min egen historie?"

Når vi bliver nysgerrige på vores egne følelser og forventninger, får vi større mulighed for at møde barnet, som det er, frem for barnet, vi havde forestillet os.

Det betyder ikke, at vi skal opgive drømme eller værdier.
Men det betyder, at vi må være villige til at lade barnet være hovedpersonen i sit eget liv.

Måske er en af forældreskabets største opgaver ikke at forme barnet efter vores forventninger, men at lære at se barnet tydeligt også når det er anderledes, end vi havde forestillet os.

Men det kræver mod og selvindsigt.

Og det kræver, at vi møder vores egne dele med samme nysgerrighed og omsorg, som vi ønsker at møde vores børn med.

Ofte begynder den stærkeste relation mellem forælder og barn, når forventningerne slipper lidt af taget og kontakten får lov til at fylde mere.

I mange af de terapier, som jeg har med børn, starter forældrene med at fortælle om de udfordringer deres barn har. Men når vi laver Forældreforventningsøvelsen, så åbner den for helt andre perspektiver og snakke og ofte er den bedste terapi for barnet, at jeg arbejder med forældrenes forventninger, følelser og dele.

----

Skulle det have din interesse, så laver vi i den kommende tid 4 oplæg om følelser, regulering og nervesystemer.
Her er emne og tilmeldingslinks:
Inderst inde i dig - forstå dig selv gennem dine dele. Den 26. august kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696169
Børns svære følelser. Den 15. september kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696172
De fleste traumer sker i hjemmet. Den 22. Oktober kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/700027
Nervesystemer i skolen og Indre lærer- og pædagogroller. Den 26. november kl. 19-21.
https://faceitaps.simplero.com/page/692415

I 2027-2028 laver jeg en uddannelse om behandling af traumer hos børn og unge. Lige nu hedder den "Nervesystemsbaseret behandling af traumer hos børn og unge" en lidt lang titel, som måske bliver kortere.
Her kommer vi også til at se på de voksnes traumer og arbejde med egne følelser, nervesystemer og regulering.
Beskrivelsen og de praktiske ting er endnu kun undervejs, men hvis du er interesseret er du velkommen til at skrive dig på interesselisten. Så vil jeg løbende opdatere dig om indhold og det praktiske.
Her er link til det:
https://faceitaps.simplero.com/page/690942

08/06/2026

Mobilen får det ikke dårligt – børn gør

Vores børn har behov for kontakt og tilknytning, for det er gennem relationer, at de lærer at regulere følelser, føle sig trygge og udvikle sociale færdigheder.

Når børn føler sig set og mødt, aktiveres den sociale del af nervesystemet, og de oplever tryghed og ro.

Når de ignoreres eller kun møder skærmaktivitet, kan kroppen gå i kamp-, flugt- eller fryse-tilstand – stressniveauet stiger, og læring, leg og evnen til nærvær hæmmes.

Mobilen kræver ikke vores nærvær. Børn gør.

Når vi lægger mobilen fra os og giver barnet øjenkontakt, varme ord og fysisk nærvær, så signalerer vi:

“Du er vigtig. Jeg er her for dig.”

Dette styrker ikke bare tilknytning, men hjælper også barnet med at regulere sine følelser og opbygge tillid til verden omkring sig.

Måske værd at overveje:
Sæt tid af hver dag, hvor telefoner er lagt væk og der er fokus på øjenkontakt, smil og berøring.

Hvad mon det ville gør ved os og vores børn, både nu og i fremtiden?

------

Skulle det have din interesse, så laver vi i den kommende tid 4 oplæg om følelser, regulering og nervesystemer.
Her er emne og tilmeldingslinks:
Inderst inde i dig - forstå dig selv gennem dine del. Den 26. august kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696169
Børns svære følelser. Den 15. september kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696172
De fleste traumer sker i hjemmet. Den 22. Oktober kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/700027
Nervesystemer i skolen og Indre lærer- og pædagogroller. Den 26. november kl. 19-21.
https://faceitaps.simplero.com/page/692415

I 2027-2028 laver jeg en uddannelse om behandling af traumer hos børn og unge. Lige nu hedder den "Nervesystemsbaseret behandling af traumer hos børn og unge" en lidt lang titel, som måske bliver kortere.
Her kommer vi også til at se på de voksnes traumer og arbejde med egne følelser, nervesystemer og regulering.
Beskrivelsen og de praktiske ting er endnu kun undervejs, men hvis du er interesseret er du velkommen til at skrive dig på interesselisten. Så vil jeg løbende opdatere dig om indhold og det praktiske.
Her er link til det:
https://faceitaps.simplero.com/page/690942

Vi efterhånden lavet en del oplæg om følelser, traumer og nervesystemet. Et af dem hedder "Sluk skærmen, Bo", som også handler om de voksnes skærmvaner. Nogle af oplæggene er gratis og andre koster noget. Du kan finde dem alle her: https://faceitaps.simplero.com/products

Der er 4 sider med oplæg.

08/06/2026

Traumer sætter sig ikke kun som minder. De sætter sig i kroppen og i vores nervesystem.

Når noget har været for meget, for hurtigt eller for alene,
lærer kroppen at beskytte sig selv.

Den går i alarm. Lukker ned. Trækker sig.

I den polyvagale forståelse betyder det,at vores system bevæger sig væk fra tryg, social kontakt og over i kamp, flugt, frys eller pleasing.

Så når tryg kontakt føles svær, er det ikke fordi vi ikke ønsker det.

Det er beskyttelse.

Det er den del af os, der forsøger stadig at undgå, at vi bliver overvældet igen, der er aktiveret.

Lidt bøvlet, når det nu netop er kontakt, der heler.

Det er ikke en hvilken som helst kontakt. Det skal være en kontakt der føles sikker og tryg nok.

Det kan være ydre fx et andet menneske, der møder dig roligt, stabilt og uden at presse.

Det kan også være indre fx måden vi er med vores egne følelser, vores krop, vores reaktioner. Om vi møder os selv med nysgerrighed eller med kritik.

Heling sker, når nervesystemet langsomt opdager:
“Jeg er ikke alene længere.”
“Det er sikkert nok at være her.”

Små øjeblikke af tryg kontakt – igen og igen –
er det, der blidt åbner det, som engang måtte lukke for at beskytte os.

Traumer og heling af disse bliver noget af det som vi kommer til at arbejde med på uddannelsen "Nervesystemsbaseret behandling af traumer hos børn og unge", som jeg laver i 2027.

Beskrivelsen og de praktiske ting er endnu kun undervejs, men hvis du er interesseret er du velkommen til at skrive dig på interesselisten. Så vil jeg løbende opdatere dig om indhold og det praktiske.

Her er link til det:
https://faceitaps.simplero.com/page/690942

I den kommende tid laver vi gratis online oplæg om følelser, nervesystemer, regulering, traumer og heling.

Her er emne og tilmeldingslinks:

Inderst inde i dig - forstå dig selv gennem dine dele. Den 26. august kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696169
Børns svære følelser. Den 15. september kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696172

07/06/2026

Vi kan komme til at tro at vi "er" vores følelser.

Det er mig der er vred. Det er mig der er angst. Det er mig der er ked af det.

Men følelser er ikke hele os. De er oplevelser, der bevæger sig igennem os.

Følelserne bor i os, men de er ikke os. Vi kan mærke glæde, sorg, frygt, vrede eller skam, uden at disse følelser definerer, hvem vi er. Der er altid et "jeg", som kan lægge mærke til følelsen.

I IFS (Internal Family Systems) arbejder vi med tanken om, at forskellige dele af os bærer forskellige følelser og erfaringer. En del kan være bange. En anden kan være vred. En tredje kan føle sig ensom eller skamfuld. Disse dele forsøger ofte at hjælpe eller beskytte os, selv når deres reaktioner kan være svære at forstå.

Når vi bliver opslugt af en følelse, kan det føles som om, følelsen overtager hele vores identitet. Men når vi skaber lidt afstand, opdager vi, at vi kan være sammen med følelsen uden at blive den.

Her kan eksternalisering være hjælpsomt.

I stedet for at sige: "Jeg er vred." kan vi sige: "Der er en vred del af mig lige nu."

I stedet for: "Jeg er angst." kan vi sige: "En del af mig er bange."

Den lille sproglige ændring kan skabe stor forskel. Vi flytter os fra at være følelsen til at være den, der observerer følelsen.

Når vi ikke længere kæmper imod følelsen eller forsøger at skubbe den væk, kan vi begynde at være nysgerrige på den:

Hvad prøver følelsen at fortælle mig?
Hvad er den bekymret for?
Hvad har den brug for?
Hvornår dukker den typisk op?
Hvad forsøger den at beskytte mig imod?

Nysgerrighed aktiverer ofte en anden tilstand i nervesystemet end kamp eller flugt. I stedet for at føle os truet af følelsen, begynder vi at undersøge den. Det skaber mere ro, større selvforståelse og bedre mulighed for at regulere os selv.

Følelser er som gæster, der banker på døren. Nogle er velkomne, andre er mere udfordrende. Men alle kommer med et budskab.

Vi behøver ikke lade dem flytte ind og bestemme huset. Men vi kan åbne døren, lytte til dem og finde ud af, hvad de ønsker at fortælle.

For vi er ikke vores følelser.

Vi er dem, der kan mærke følelserne, forstå dem og være sammen med dem. Og netop dér ligger muligheden for både selvindsigt, følelsesmæssig robusthed og mere indre ro.

------

Skulle det have din interesse, så laver vi i den kommende tid 4 oplæg om følelser, regulering og nervesystemer.

Her er emne og tilmeldingslinks:
Inderst inde i dig - forstå dig selv gennem dine del. Den 26. august kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696169
Børns svære følelser. Den 15. september kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696172
De fleste traumer sker i hjemmet. Den 22. Oktober kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/700027
Nervesystemer i skolen og Indre lærer- og pædagogroller. Den 26. november kl. 19-21.
https://faceitaps.simplero.com/page/692415

I 2027-2028 laver jeg en uddannelse om behandling af traumer hos børn og unge. Lige nu hedder den "Nervesystemsbaseret behandling af traumer hos børn og unge" en lidt lang titel, som måske bliver kortere.
Her kommer vi også til at se på de voksnes traumer og arbejde med egne følelser, nervesystemer og regulering.
Beskrivelsen og de praktiske ting er endnu kun undervejs, men hvis du er interesseret er du velkommen til at skrive dig på interesselisten. Så vil jeg løbende opdatere dig om indhold og det praktiske.
Her er link til det:
https://faceitaps.simplero.com/page/690942

07/06/2026

Sidder lige nu og laver slides til undervisningen på Gro Instituttet med Frej Prahl i næste weekend.

Her er lidt mere om, hvad jeg skal undervise i:

IFS med børn og deres forældre

At arbejde med IFS med børn og forældre handler om at se familien som et system af dele ikke om at placere skyld. Børns dele kommer ofte til udtryk gennem adfærd, som forældre
reagerer på. En vred, lukket eller fjollet del beskytter som regel noget sårbart.

Barnets og forældrenes dele påvirker hinanden gensidigt. En bekymret forælder kan aktivere barnets pressede del og omvendt. Derfor er skal vi være opmærksomme på både barnets,
forældrenes og vores egne terapeutdele.

Samtidig er det vigtigt at vi taler i et sprog, der giver mening for familien, også når vi arbejder ud fra IFS-forståelsen. Her kan følelser være en rigtig god indgang fordi filmene Inderst Inde ofte kan være en fælles reference.

Inddragelse af nervesystem og følelser er centralt i mit arbejde. Før vi kan nærme os svære følelser, skal der være ro og tryghed. Når vi som terapeuter møder familien med ro og nysgerrighed, smitter det. Kropssprog og tone betyder ofte mere end ord.

Leg og kreative aktiviteter er en vigtig indgang, fordi leg er børns sprog. Vi kan tegne dele, bruge figurer eller bygge dem i Lego. Når en del/følelse får en stemme eller en figur, bliver den lettere at forstå og mindre overvældende.

Forældrene inddrages ofte aktivt og øver sig i at møde barnets følelser med ro og nysgerrighed samtidig med at de får øje på egne dele. Terapirummet bliver dermed et trygt øverum, hvor
nye samspil kan vokse frem.

Hvis du er nysgerrig på IFS, så laver i den kommende til flere oplæg, hvor vi også kommer til at snakke om dele og Selvet.

Inderst inde i dig - forstå dig selv gennem dine del. Den 26. august kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696169
Børns svære følelser. Den 15. september kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696172
De fleste traumer sker i hjemmet. Den 22. Oktober kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/700027
Nervesystemer i skolen og Indre lærer- og pædagogroller. Den 26. november kl. 19-21.
https://faceitaps.simplero.com/page/692415

I 2027-2028 laver jeg en uddannelse om behandling af traumer hos børn og unge. Lige nu hedder den "Nervesystemsbaseret behandling af traumer hos børn og unge" en lidt lang titel, som måske bliver kortere.
Her kommer vi også til at se på de voksnes traumer og arbejde med egne følelser, nervesystemer og regulering.
Beskrivelsen og de praktiske ting er endnu kun undervejs, men hvis du er interesseret er du velkommen til at skrive dig på interesselisten. Så vil jeg løbende opdatere dig om indhold og det praktiske.
Her er link til det:
https://faceitaps.simplero.com/page/690942

07/06/2026

Skilsmisse opleves af nogle voksne, som et liv, der fortsætter på en ny måde.

For nogle børn opleves skilsmisse ikke som ét liv, der fortsætter på en ny måde, men som et liv, der deles mellem to verdener.

For mange børn handler skilsmisse ikke kun om, at mor og far ikke længere bor sammen. Det handler også om at skulle forholde sig til to hjem, to familier, to sæt regler, to måder at gøre tingene på og nogle gange to meget forskellige stemninger.

Det kan være krævende for et barns nervesystem. Hver gang barnet skifter hjem, skal det orientere sig på ny. Hvordan er stemningen her? Hvad gælder her? Hvem er her? Er der konflikter? Er der ro? Skal jeg passe på nogen? Skal jeg tage hensyn?

Selv når begge hjem er trygge og kærlige, kræver skiftene energi. Barnets nervesystem arbejder på at tilpasse sig de forskellige omgivelser. Nogle børn bliver trætte, stille eller følsomme omkring skiftedagene. Andre bliver urolige, vrede eller kede af det. Det er ofte ikke tegn på problemer, men tegn på et nervesystem, der forsøger at finde balance.

Samtidig kan der opstå mange forskellige følelser. Barnet kan savne den forælder, det ikke er hos. Det kan glæde sig til at komme det andet sted hen og samtidig være ked af at skulle forlade det sted, det er. Det kan føle loyalitet over for begge forældre og være bange for at gøre den ene ked af det ved at savne den anden.

Mange børn oplever derfor, at de skal bære flere følelser på én gang.

Når de voksne håndterer skilsmissen med respekt, samarbejde og fokus på barnets behov, bliver denne byrde lettere at bære. Barnet behøver ikke vælge side. Det behøver ikke være budbringer mellem forældrene. Det behøver ikke tage ansvar for de voksnes følelser.

Men hvis der er konflikter, eller hvis barnet oplever spændinger mellem de voksne, kan det begynde at bruge meget energi på at aflæse stemninger og forsøge at skabe fred. Nogle børn bliver ekstra hjælpsomme og tilpasser sig. Andre reagerer med modstand, uro eller tristhed. Begge dele kan være forsøg på at håndtere en situation, der føles usikker.

Det vigtigste er derfor ikke nødvendigvis, om barnet bor ét eller to steder. Det vigtigste er, om barnet oplever, at de voksne skaber tryghed omkring det liv, der nu er blevet delt.

For barnet er mor stadig mor. Far er stadig far. Barnet er stadig ét menneske, selvom det bor to steder.

Når de voksne hjælper barnet med at bevare forbindelsen til begge forældre, giver plads til alle følelser og skaber så meget forudsigelighed som muligt, får barnet bedre mulighed for at stå midt på stien mellem de to hjem uden at føle sig splittet.

For skilsmisse deler måske hjemmet i to men barnet har stadig brug for at opleve, at det hører til begge steder, og at det ikke skal bære de voksnes konflikt på sine skuldre.

Billedet her er et af de 20 Skilsmissekort, som vi har lavet til at tale med børn om noget af det, som kan være svært. Jeg har selv brugt dem i skilsmissegrupper og hver gang har de givet anledning til rigtig gode snakke og plads til forskellige følelser.

Du kan læse mere om Skilsmissekortene her: https://mererobust.dk/vare/skilsmissekortene/

-----

Skulle det have din interesse, så laver vi i den kommende tid 4 oplæg om følelser, regulering og nervesystemer.

Her er emne og tilmeldingslinks:
Inderst inde i dig - forstå dig selv gennem dine del. Den 26. august kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696169
Børns svære følelser. Den 15. september kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696172
De fleste traumer sker i hjemmet. Den 22. Oktober kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/700027
Nervesystemer i skolen og Indre lærer- og pædagogroller. Den 26. november kl. 19-21.
https://faceitaps.simplero.com/page/692415

I 2027-2028 laver jeg en uddannelse om behandling af traumer hos børn og unge. Lige nu hedder den "Nervesystemsbaseret behandling af traumer hos børn og unge" en lidt lang titel, som måske bliver kortere.
Her kommer vi også til at se på de voksnes traumer og arbejde med egne følelser, nervesystemer og regulering.
Beskrivelsen og de praktiske ting er endnu kun undervejs, men hvis du er interesseret er du velkommen til at skrive dig på interesselisten. Så vil jeg løbende opdatere dig om indhold og det praktiske.
Her er link til det:
https://faceitaps.simplero.com/page/690942

07/06/2026

Når vi siger Nej-tak til noget eller nogen, så siger vi ofte samtidig Ja-tak til os selv eller noget andet.

Det kan være godt at opleve at vi har muligheden for at sige Nej-tak, så vi kan give et autentisk Ja-tak.

Jeg ville gerne have haft mulighed for at sige Nej-tak til fnatkur til mig selv og resten af familien og rengøring af hele huset og uendelig meget vasketøj, men det var desværre ikke en mulighed.

Til gengæld kunne jeg sige Nej-tak til at det skulle skabe dårlig stemning og frustration herhjemme. Vi fik snakket om det og har i virkeligheden hygget os med sammen at gøre rent og ordne vasketøj med gummihandsker på. Det er faktisk første gang at jeg har ordnet vasketøj med gummihandsker.

Har du et Nej-tak du gerne ville have sagt her i weekenden, men hvor det ikke var muligt?

Face:it

11/06/2026

11/06/2026

11/06/2026

11/06/2026

08/06/2026

08/06/2026

07/06/2026

07/06/2026

07/06/2026

07/06/2026

Adresse

Telefon

Internet side

Underretninger

Kontakt Virksomheden

Genveje

Del