18/06/2026
FØRSTE STUDENTEREKSAMEN - 180 ÅRS JUBILÆUM.
Vi fejrer de første studenter i år, Semi og Anna-Kathrine, samtidig med at vi fejrer et 180 års jubilæum på skolen og i Danmark.
For 180 år siden blev der afholdt den første studentereksamen på Odense Katedralskole. Og i Danmark. Indtil da havde alle måtte aflægge optagelsesprøver ved København Universitet, hvis de ville studere. Københavns Universitet sendte en lille håndfuld censorer ud til tre gymnasier for at afvikle eksamenerne lokalt, så eleverne slap for den lange rejse til hovedstaden. Det var et nationalt udviklingsprojekt under ledelse af datidens store dannelsestænker, professor Madvig. Med sig havde han bl.a. fysikeren og altmuligromantikeren H.C. Ørsted.
I en uge havde professoerne fra Københavns Universitet 13 disciple til eksamen to gange om dagen her hos os. Om aftenen blev de underholdt og serviceret af skolens rektor og lærerne med udflugter, middage, lærd konversation, musik og teater. Det var en stor begivenhed i Odense. Det rektor R.J.F. Henrichsen og Madvig fælles tanker om at udvikle gymnasieskolen, der var grund til, at det netop var Odense Katedralskole, der blev det første sted, der blev gjort forsøg med stedprøver. Skolen var centrum for udviklingen af datidens dannelsesinstitution.
Erfaringerne fra blandt andet Odense var så gode, at ordningen blev gjort permanent og landsdækkende med loven af 1850, hvor afholdelsesretten officielt overgik fra universitetet til skolerne.
Der skulle gå små 80 år før skolen fik de første kvindelige studenter - og en enkelt lærerinde. Og nu 180 år senere står vi så med årets to første studenter - Semi og AK. Kæmpe tillykke til de to og et lille kip med flaget for en af landets helt store uddannelsessuccer: Studentereksamen.
Et lille PS. Det var noget af det sidste, der skete på den gamle skole, som havde rummet først lationskolen og siden Odense Katedralskole. Få måneder efter flyttede skolen ind i de nye, smukke bygninger nede i Gråbrødre Stræde. Vi har fået bygget en sten ind fra det gamle gymnasium i vores nye bygninger.