Adv. firmaet Palle Svendsen

Adv. firmaet Palle Svendsen Vi kan det der med testamenter, fremtidsfuldmagter, ægtepagter og køberrådgivning. Ligeledes er v

21/11/2024

Følger BT, Ekstra Bladet, Berlinske Tidende og Kristeligt Dagblad med i udviklingen i straffesagen mod tidligere luftfartslæge? Hvad er status?

21/04/2022

Skævdelingsaftale ved køb af bolig.
Mange unge ikke gifte køber i dag sammen villa eller ejerlejlighed. Det er som regel også en god ide, idet parterne jo hver især bidrager til de kommende udgifter, og derfor også vil have del af en kommende fortjeneste på boligen. Dertil kommer at det ofte er nødvendigt, grundet krav fra bankens side, alt for at økonomien rækker. Ulempen er selvfølgelig såfremt pris niveauet falder.
Ved førnævnte køb ses ofte, at den ene part kommer med et noget større indskud end den anden, og i så fald bør der ofte laves en skævdelingsaftale til fordel for den med det større indskud. Vi anbefaler, at skævdelingen kun kan kræves udlignet ved salg af boligen, og kun ved salg af denne. Det kan så ske i 3 situationer:
1. salg til 3 mand
2. salg af ½ ejendom fra A til B, eller
3. salg af ½ ejendom fra B til A.
Vi rådgiver selvfølgeligt herom ved Jeres køb af bolig.
0

08/12/2021

Lad os se på reglerne om uskiftet bo.
Efter en ægtefælles død kan den længstlevende ( LL) ægtefælle overtage fællesboet til uskiftet bo med førstafdødes ( FA) og LL fælles livsarvinger. FA særeje indgår ikke i det uskiftede bo, og skal skiftes. Den LL særeje omfattes ikke af skiftesituationen.
Den LL har krav på uskiftet bo, og skal altså ikke have tilladelse til at sidde i uskiftet bo med de fælles livsarvinger. Modsat forholder det sig til FA særbørn, der skal give tilladelse til uskiftet bo. En sådan tilladelse bør indhentes i tide, og kan man ikke få den bør man indrette sig derefter med oprettelse af testamente mv. Den LL særbørn omfattes ikke af skiftesituationen
Er det så en god ide at hensidde i uskiftet bo??
Ikke nødvendigvis, idet man kan være for ung til uskiftet bo. Her tænkes på, at den LL ofte finder sig en ny partner, hvilket ikke altid vækker jubel blandt børnene. Tilsvarende kræver nyt ægteskab fra den LL side at boet skiftes. Derfor bør ægtefæller efter min opfattelse få oprettet testamentet i tide, således de har råd til at skifte med børnene fra starten, og ikke starte med uskiftet bo. En rettesnor fra min side er, at er den LL yngre end 60 år bør man straks skifte. Det er vigtigt at påpege, at den LL altid har krav på at skifte boet uden at spørge børnene om lov hertil, og så er det vigtigt at testamentet lavet korrekt, således den længstlevende i stedet for at råde over alle midlerne i det uskiftede bo, 16/16, nu efter skiftet kun skal udskifte 1/16, og stadig selv kan beholde de 15/16.
Ligeledes bør man vurdere, om der er skattekrav der kan vippes af pinden ved at skifte boet i stedet for uskiftet bo. Husk den LL altid hæfter for alle FA forpligtelser.

Fortsættelse følger:

lse følger:

30/11/2021

Advokaters ytringer.
En advokat skal opføre sig respektabelt i forhold til sine omgivelser, og skal bl.a. udføre sit erhverv med respekt for retten og andre myndigheder og klienter. Advokatnævnet, der er et uafhængigt nævn til kontrol af bl.a. advokaters beregning af salærer og adfærd, har for nylig afsagt følgende kendelser om advokaters ytringer, altså adfærd:
1. Forsvarsadvokaten: Er dommen skrevet på forhånd? Efter ca. en times votering med domsmændene læste dommeren dommen op for tiltalte og forsvarsadvokaten. Dommeren spurgte forsvarsadvokaten om dommen skulle ankes, men denne svarede ikke men spurgte, " om dommen var skrevet på forhånd." Dommeren afviste dette, og advokaten kom ikke med en beklagelse af sin udtalelse.
Advokatnævnet fandt, at advokaten med sin ytring var gået videre end berettiget til varetagelsen af sin klients interesser, idet advokaten ikke havde udvist den fornødne respekt over for retten. Nævnet lagde vægt på, at advokatens ytring, som fremkom efter dommens afsigelse, alene kunne tjene det formål at så tvivl om domsmandsrettens hæderlighed.
2. Må man kalde sin klint for " fjols".
Klienten klagede over ovennævnte udtalelse. Advokaten oplyste overfor nævnet, at det var korrekt at han noget bramfrit havde kaldt klager for et "fjols" under et møde, idet klienten havde handlet på en måde der ikke gavnede sagen. Advokaten undskyldte straks, da han så klienten tog udtalelsen ilde op, og opfattede det sådan, at klager modtog undskyldningen, idet denne efterfølgende under sagens behandling ikke gav udtryk for at føle sig dårlig behandlet eller forurettet.
Nævnet frifandt advokaten, idet man fandt at han under de konkrete omstændigheder ikke havde tilsidesat god advokatskik uanset, at ordet " fjols" kan forekomme stødende. Man lagde vægt på advokatens oplysning om i hvilken sammenhæng, hvori ordet var blevet anvendt.

Ja men så ved vi det. Er man ikke tilfreds med en dom må den jo ankes. Til gengæld er det nok en rigtig dårlig ide at kalde sin klient " fjols ". Det er der nok heller ikke mange advokater der kunne finde på, og den indklagede advokat har givetvis også fortrudt sin udtalelse rigtigt mange gange.

10/11/2020

Vælg din partner med omhu. Det gjorde jeg også er svaret, men alligevel ender ca. 46% af alle ægteskabet med skilsmisse. I den sammenhæng skal ægtefællerne igennem et bo skifte, som ofte er en opløsning af formuefælleskabet, idet næsten ingen ægtefæller starter deres ægteskab med ægtepagt om særeje.

Det kan få stor økonomisk betydning at vælge formuefællesskabet frem for særejet. Jeg belyser dette ved et par eksempler. Eks. 1: M har stor studiegæld. Eks 2: H har ingen gæld, men M stor formue.
Eks.1: M er efter 9 års hårde studier af forskellig art endelig blevet færdig med sin uddannelse. Studiegælden udgør ca. 800.000,- Man bliver gift, får børn, bil, hus og vovse, og H arver pludselig 2 mill. efter sine forældre. Arven er ikke gjort til særeje. M syntes nu H skal indfri hans studielån, men det vil hun af en eller anden grund ikke rigtig være med til. Efter et par års yderligere ægteskab vil M skilles, og der skal laves bo skifte.
M aktiver for hus og bil svarer til gælden, altså 0. Hans studiegæld er stadig på 800.000,-
H aktiver på hus og bil = 0 som ovenfor, men hun har så arven på de 2 mill.
Delingen: M beholder sin gæld og modtager 1 mill. af hustruen. Så lykkedes det for ham at blive gældfri.

Eks 2: Den dygtige unge forretningsmand får meget billigt overdraget forældrenes erhvervsvirksomhed med formaning om ægtepagt med særeje såfremt han senere skal giftes. Det lover han. Efter et par år bliver han dybt forelsket og gifter sig med H, og får ikke oprettet ægtepagt. Ægteskabet forløber perfekt, men efter f.eks. 20 års ægteskab bliver de trætte af hinanden og bliver skilt. H ejer intet, og har ingen gæld. Hendes bodel som vi kalder det opgøres til 0. M virksomhed er 20 mill. værd gældfri. Ikke andre aktiver/passiver der er værd at tale om.
Delingen: M afleverer 10 mill til H. Håber han har været lykkelig i ægteskabet.
Hvad kan vi så konkludere om ægtefællers økonomi ved bo skifte i forbindelse med skilsmisse:
1. Ved ægteskabet får de fleste formuefællesskab - medmindre der oprettes ægtepagt.
2. Under ægteskabet råder og hæfter man ikke over den andens aktiver/passiver. Eneste undtagelse er såfremt en person stifter gæld til Skat under ægteskabet. Her hæfter ægtefællen.
3. Ved deling opgør hver ægtefælle egne aktiver/passiver, og er der overskud afleveres halvdelen til den anden ægtefælle, mod man har samme krav mod den anden.
4. kan ægtefællerne blive enige deler man boet som man vil. Skat blander sig ikke heri. Kan man ikke blive enige følges reglerne om ligedeling.

Hvad kan man så lære af det?
Ud fra de førnævnte eksempler kan man nok konkludere, at par der indgår ægteskab med hinanden, hvor den ene har stor gæld, eller har stor formue, eller står til at få stor formue, f.eks. ved arv, bør kontakte kompetent rådgiver inden eller under ægteskabet for oprettelse af ægtepagt. Tilsvarende gør sig gældende, såfremt en ægtefælle under ægteskabet stifter stor gæld, enten erhvervsmæssigt eller privat.
# # # # # # Ejendomshandel #

02/11/2020

Lad os se på lov om indgåelse og opløsning af ægteskab.
Indgåelsen af ægteskabet husker de fleste. Dejlig dag, fest og ballade. Det varer desværre ikke altid ved og mange ægteskaber går i opløsning ved separation og skilsmisse.
Der er en række betingelser for at kunne blive separeret eller skilt, men kort sagt kan man d.d. blive skilt såfremt man er enige herom.
Er man uenige skal der for skilsmisse foreligge en såkaldt skilsmissegrund, kort sagt: have været separeret i 6 mdr., levet adskilt grundet uoverensstemmelse i 2 år, utroskab fra den andens side, vold, bigami eller børnebortførelse.
En ægtefælle har altid ret til separation.
Indtil 1/7 2020, kunne man trods enighed herom, ikke blive direkte skilt ved bevilling, såfremt man havde fælles barn/børn under 18 år. Man skulle gennem en såkaldt refleksionsperiode på 3 mdr. Altså en overvejelses periode. Denne bestemmelse er nu afskaffet fra 1/7 2020. Gad vide hvorfor.
De fleste ægtefæller i Danmark har formuefællesskab i deres ægteskab. Hvad det indebærer vil jeg belyse lidt nærmere i næste uge. Vi ser på fælles ejerskab, fælles hæftelse, deling af formuerne ved separation og skilsmissen hvor formuefællesskabet opløses.

Endvidere ser vi på det uheldige/heldige ved formue fællesskabet, og hvorledes en ægtefælle kan sikre sig mod den andens gæld ved formue fællesskabets opløsning der sker ved separation og skilsmisse og ved dødsfald.
#

21/12/2019

Lad os se nærmere på arveloven:
Ens nærmeste arvinger er børn, kaldet livsarvinger, og ægtefælle. Findes der enten livsarvinger eller ægtefælle arver de. Findes der ikke livsarvinger eller ægtefælle, går arven videre til ens forældre - der ofte er døde - hvorefter ens søskende / halvsøskende bliver de legale arvinger.

Bemærk at ens samlever/ske aldrig bliver legal arving, uanset hvor mange år man har samlevet. Vedkommende arver kun såfremt der oprettes testamente til fordel for vedkommende.

Livsarvinger og ægtefællen er samtidig tvangsarvinger. Af den formue man efterlader sig, har tvangsarvingerne krav på deling af 25% af formuen. Ægtefællen har krav på halvdelen heraf, både som legal og tvangsarving. Livsarvingernes tvangsarv udgør således 12½% når der er en ægtefælle.
(Der er en max begrænsning pr. barn på 1 mill. i 2007 priser. Tallet index reguleres. Der skal store formuer til for at nå grænsen. Et eks. i 2007 tal: Arvelader har 2 livsarvinger og 1 ægtefælle. Formuen udgør 20 mill. Har testeret mest muligt til Kræftens Bekæmpelse, eller 75%,svarende til 15 mill. Ægtefællens tvangsarv udgør 2½ mill, hver af livsarvingerne arver 1.250.000,- medmindre deres far har begrænset tvangsarven til 1 mill. Husk eks. er i 2007 tal.

Efterlader arvelader sig livsarvinger og ægtefælle, uden at have oprettet testamente, arver ægtefællen halvdelen, og livsarvingerne den anden halvdel til deling. ( Der ses her bort fra reglerne om uskiftet bo, der kommenteres en anden dag.)
Efterlader arvelader sig således 4 mill. arver ægtefællen de 2 mill, og de 2 børn jfr. ovenfor arver hver 1 mill.

Meget ofte står vi overfor den problemstilling, at de 2 livsarvinger, ikke er fælles børn, men arveladers livsarvinger fra et tidligere ægteskab/forhold, til hvem arvelader ikke har haft kontakt i rigtigt mange år. Ønsket er ofte, at de ikke skal arve noget overhovedet, hvilket jfr. ovenfor ikke kan lade sig gøre, idet de er tvangsarvinger.
Hvad kan vi så. Ægtefællerne har formuefællesskab, hvilket indebærer, a, eller 500.000,- og de 2 børn arver samlet og til deling 500.000,-t der ved førstafdødes død skabes lige store formuer mellem førstafdøde og den længstlevende, således deres samlede formue gøres op og deles i 2. Lige meget til hver. De 2 ægtefæller ejer i alt 8 mill, de 4 falder i arv efter førstafdøde. Der laves testamente til fordel for den længstlevende, således denne arver så meget som den til enhver tid gældende arvelov tillader, dvs. pr. d.d. 75%, eller her 3 mill. Ægtefællen er tvangsarving til halvdelen af resten eller 500.000,- De sidste 500.000,- deles mellem de 2 livsarvinger med 250.000,- til hver, så lidt får de da. Af den samlede formue på de 8 mill. sidder ægtefællen tilbage med de 7½ mill., svarende til 15/16 af hele formuen, og afdødes livsarvinger er endeligt udskiftet, og kommer ikke ind i billedet igen, medminder ægtefællen opretter testamente til fordel for dem.
Arven til livsarvingerne kan halveres ved oprettelse af ægtepagt mellem ægtefællerne i levende live, således de ejer lige store formuer, og hvoraf den længstlevendes ikke skal skiftes ved førstafdødes død.

I senere opslag ser vi på særeje for børnene. Skal børnebørnene arve, skal arven båndlægges osv.

Adresse

Randers

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Adv. firmaet Palle Svendsen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del