21/12/2019
Lad os se nærmere på arveloven:
Ens nærmeste arvinger er børn, kaldet livsarvinger, og ægtefælle. Findes der enten livsarvinger eller ægtefælle arver de. Findes der ikke livsarvinger eller ægtefælle, går arven videre til ens forældre - der ofte er døde - hvorefter ens søskende / halvsøskende bliver de legale arvinger.
Bemærk at ens samlever/ske aldrig bliver legal arving, uanset hvor mange år man har samlevet. Vedkommende arver kun såfremt der oprettes testamente til fordel for vedkommende.
Livsarvinger og ægtefællen er samtidig tvangsarvinger. Af den formue man efterlader sig, har tvangsarvingerne krav på deling af 25% af formuen. Ægtefællen har krav på halvdelen heraf, både som legal og tvangsarving. Livsarvingernes tvangsarv udgør således 12½% når der er en ægtefælle.
(Der er en max begrænsning pr. barn på 1 mill. i 2007 priser. Tallet index reguleres. Der skal store formuer til for at nå grænsen. Et eks. i 2007 tal: Arvelader har 2 livsarvinger og 1 ægtefælle. Formuen udgør 20 mill. Har testeret mest muligt til Kræftens Bekæmpelse, eller 75%,svarende til 15 mill. Ægtefællens tvangsarv udgør 2½ mill, hver af livsarvingerne arver 1.250.000,- medmindre deres far har begrænset tvangsarven til 1 mill. Husk eks. er i 2007 tal.
Efterlader arvelader sig livsarvinger og ægtefælle, uden at have oprettet testamente, arver ægtefællen halvdelen, og livsarvingerne den anden halvdel til deling. ( Der ses her bort fra reglerne om uskiftet bo, der kommenteres en anden dag.)
Efterlader arvelader sig således 4 mill. arver ægtefællen de 2 mill, og de 2 børn jfr. ovenfor arver hver 1 mill.
Meget ofte står vi overfor den problemstilling, at de 2 livsarvinger, ikke er fælles børn, men arveladers livsarvinger fra et tidligere ægteskab/forhold, til hvem arvelader ikke har haft kontakt i rigtigt mange år. Ønsket er ofte, at de ikke skal arve noget overhovedet, hvilket jfr. ovenfor ikke kan lade sig gøre, idet de er tvangsarvinger.
Hvad kan vi så. Ægtefællerne har formuefællesskab, hvilket indebærer, a, eller 500.000,- og de 2 børn arver samlet og til deling 500.000,-t der ved førstafdødes død skabes lige store formuer mellem førstafdøde og den længstlevende, således deres samlede formue gøres op og deles i 2. Lige meget til hver. De 2 ægtefæller ejer i alt 8 mill, de 4 falder i arv efter førstafdøde. Der laves testamente til fordel for den længstlevende, således denne arver så meget som den til enhver tid gældende arvelov tillader, dvs. pr. d.d. 75%, eller her 3 mill. Ægtefællen er tvangsarving til halvdelen af resten eller 500.000,- De sidste 500.000,- deles mellem de 2 livsarvinger med 250.000,- til hver, så lidt får de da. Af den samlede formue på de 8 mill. sidder ægtefællen tilbage med de 7½ mill., svarende til 15/16 af hele formuen, og afdødes livsarvinger er endeligt udskiftet, og kommer ikke ind i billedet igen, medminder ægtefællen opretter testamente til fordel for dem.
Arven til livsarvingerne kan halveres ved oprettelse af ægtepagt mellem ægtefællerne i levende live, således de ejer lige store formuer, og hvoraf den længstlevendes ikke skal skiftes ved førstafdødes død.
I senere opslag ser vi på særeje for børnene. Skal børnebørnene arve, skal arven båndlægges osv.