25/06/2026
Her kan i læse årets båltale. 🔥
Vilhelms båltale Sankt Hans 2026
Der står skrevet: Den der ophøjer sig selv, han skal ydmyges!
Jeg håber, at I bærer over med mig!
Borgerforeningen har i år fremskaffet et lydanlæg så alle kan høre mig. Men af hensyn til
underholdningsværdien, så tror jeg, at det er vigtigt, at I også kan se mig.
På grund af mine aldersbetingede svagt aftagende åndsevner, blir min tale nok desværre
til højtlæsning!
Der er mange begivenheder ude i verden og såmænd også her i Danmark, som kunne
være et emne for årets båltale.
Men jeg vil forberede Jer på, at dette blir en gang navlepilleri. Koncentrerer om vores
egen lille landsby. Ja, faktisk næsten den lille plet hvor vi står lige nu!
Emnet for denne båltale er Rebild før!
Med Rebild før, mener jeg årene omkring 1970 med det store “ parcelhus boom”.
Rebild som landsby er nævnt allerede i 1400 tallet. Omkring år 1700 flyttede mange gårde
ud fra landsbyerne, men sådan gik det ikke i Rebild. Her forblev gårdene samlet i
landsbyen. Med jordene beliggende i stjerneform rundt om byen.
Rebild blev almindelig kendt i forbindelse med oprettelsen naturpark Rebild Bakker, og
den første Rebildfest i 1912.
Rebildfesterne har en stor plads i minderne fra Rebild de første år vi boede her.
Mange tusinde deltagere. Ungdomsorganisationer, soldater, Kongen, musik og fest, også
politiske demonstrationer. Det var jo den kolde krig, og tiden efter Vietnamkrigen.
En lille morsom oplevelse var, da vores lille pige fik øje på et stykke lækkert, sort og blødt
skind, som hun gik hen og aede. Det var låret på en motorcykelbetjent!
Jeg håber, at det engang igen blir muligt med glæde at kunne fejre USA’s
uafhængighedsfest i Rebild!
Da jeg kom til Rebild for 50 år siden med min sagesløse hustru og vores lille søn, var her
6 aktive landbrug inden for 300 m. af hvor I, kære tilhørere står lige nu!
Og parcelhusene skød op til alle sider omkring gårdene. Det var jo gårdmændene selv
som havde udstykker grundene. Det er mit indtryk, at vi, som Egon Olsen ville ha sagt:
Skidesprællere og Socialdemokrater blev taget godt imod.
Rebild var, og er et stærkt fællesskab. Og her var tidligt en borgerforening, som man
støttede op om!
Borgerforeningen arrangerede juletræsfest og sommerfest.
Hvem af gamle og også vores børn husker ikke udflugten med smukt pyntede
traktorvogne som i en lang kolonne drog gennem skoven til Store Økssø. Det var et fint
samarbejde mellem borgere og bønder. Vi har tidligt også haft fine teltfester på denne
plads.
I det følgende vil jeg i små historier og anekdoter nævne nogle få af de nulevende og
døde Rebildborgere som jeg har kendt, og som jeg sætter pris på!
Den gård som I ser derovre er Søndergården.
Der boede Emmy og Knud. Det var Knud’s far som udstykkede Stentoften.
Knud drev gården alene, da Birte og jeg kom til Rebild, og vi blev naboer.
Efter et års tid kom Emmy til.
Emmy og Knud drev om morgenen køerne ad Stendalsvej til markerne. Og sidst på dagen
tilbage til malkning.
Da Emmy kom til Rebild, efter at Knud havde været alene om driften, mente hun, at der
trængte til at blive ryddet op og ryddet ud. Emmy var bomstærk. Det var arbejdet ude på
lige fod med Knud som interesserede hende. Flere af os mænd tabte underkæben en dag
da vi så Emmy i hurtigt tempo bakke traktor og en 2 akslet vogn rundt hjørnet og ind
gennem en smal vognport.
En anden dag var Emmy og Knud i gang med at rydde jernaffald ud.
Knud kom slæbende med en zinkbalje fuld af jern. Han ville sætte den op på vognen, men
besluttede sig at vente til Emmy kom til. Så kom Emmy ud, så baljen,
og mens Knud vendte ryggen til, satte hun baljen op på vognen.
Emmy var kendt for sine serveringer. Ofte ledsaget af bemærkningen: det er ikke nogen
særligt. Men spis nu! En dag var Emmy ude med en invitation, igen med et:
Det er ikke noget særligt! Hvortil Jane, som nok er her i aften svarede: ja, hvis det ikke er
noget særligt, så gider jeg ikke komme! Det kunne Emmy godt se var lidt morsomt!
Vi fik vores Sigrid i oktober 1978, og Emmy og Knuds Kirsten kom til en måneds tid efter.
Når der skulle pløjes, harves eller tromles, blev de små piger lagt til middagssøvn i
værktøjskassen på hver sin traktor. Så var det en lille snavset men glad pige vi fik hjem.
Det hændte også, at den 3 hjulede cykel kom for tæt på renden bag ved køerne. Så kom
vaskemaskinen i gang.
Ved høsten var store børn velkomne som hjælpere. Så var der festligt i laden.
Nogle her i selskabet husker måske stadig Bette Evald. Han holdt meget af børn, og han
var en spasmager. Jeg synes ikke, at det er længe siden at vi en tidlig morgen kunne høre
lyden af malkemaskinen og morgenarbejdet i stalden.
Emmy fik en tidlig demens, hun lever ikke mere. Knud lever endnu, og han bor nu på
Friplejehjemmet i Støvring.
Jeg er faktisk imponeret over, at Knud formåede at drive et landbrug midt i landsbyen i
mange år uden nævneværdige skærmydsler med nære naboer.
Der har nok været rynket på næsen af møddingen. Men det har været småting.
Jeg må også nævne Anna Marie “Mie” og Qurino som boede i Stenkrogen.
Mie var dagplejemor, og hun huskes med taknemmelighed af mange nu voksne børn. Mie
lever desværre ikke mere. Qurino er flyttet til Støvring.
Som navnet antyder, har Qurino ikke dansk oprindelse. Han er til oplysning til dem som
ikke har haft fornøjelsen af at ha’kendt ham, en meget sort mand med en ind imellem
smittende humor.
En gang hvor regnen silede ned, mødte han skovfogeden som sagde: sikke et vejr Qurino!
Qurino svarede: Ja, det er ikke et vejr at jage en sort mand ud i!
Qurino mødte mig en dag med ordene: vil du drikke en whisky med en sort mand? Mit
svar var: gerne, hvis det er en god whisky?
Et af de ældste huse i Rebild er den gamle smedje, og det er det hus, som I ser derovre!
Smedjen er stadig spændende at besøge. Vi som hvert år rejser borgerforeningens
juletræ, holder rejsegildet i smedjen. Det er vel sket, at vi har haft lidt svært ved at følge
en lige linje hjem.
Jeg vil opfordre Jer unge forældre til at banke på hos Elise. Hun viser gerne smedjen
frem, og børnene vil gøre store øjne ved synet af de mange mærkelige redskaber der
hænger på væggene.
Det slog mig som nyankommet til Bøndernes Rebild, at børn blev talt til, som var de
rigtige mennesker! Man ændrede ikke stemmen, når man talte til små eller store børn!
Ikke noget Bamse og Kylling sprog her. Og jeg tror, at børnene registrerer det, og at de
føler sig modtaget og anerkendt på lige fod!
Mange af tilflytterbørnene fik deres daglige gang på gårdene, hvor de blev inddraget i det
daglig arbejde efter alder og evner.
Her må jeg nævne brødrene Erik og Børge. De drev sammen Viborggården, som er den
gård hvor Grethe og Conrad havde vognmandsforretning. Og hvor Grethe byder os
velkommen i gildesalen.
Nogle af Rebild’s drenge gik til op til Brødrene når de fik fri fra skolen.
Her kunne de være med i det daglige arbejde, køre bil og traktor, finde kattekillinger som
var født i ladens halm og være med til mange andre spændende ting.
En dag købte Brødrene en hest. Det havde de snakket om en tid.
Vera som hesten hed, var en stor Belgier. Engang spiste den min datters vante, da hun
ville gi’ den en gulerod!
Drengene havde på loftet fundet en dåse småkager, vist fra Brødrenes mors tid.
Dem fik Vera! Hun spyttede dem ud, de var nok alligevel for gamle!
Engang kom min lille søn hjem og fortalte, at han havde været med til at slynge honning.
Han havde tørret de bier af, som var faldet ned i honningen!
Hos Brødrene var der i en årrække 4H haver. 4H står for Hånd Hoved Hjerte og Helbred.
Det er en organisation som har med landbruget at gøre. Her fik børnene tildelt et lille
jordstykke, hvor de under vejledning kunne dyrke deres egne grøntsager, Som ved
sæsonens afslutning kunne sælges.
Der blev så holdt en lille havefest hos Brødrene. Et år med efterfølgende udflugt til
En svømmehal inde i City Syd.
Erik og Børge var klædt på som man nu er når man skal i byen!
Børge i skjorte, en strikket vest og jakke.
Og vandet drev af ham da vi sad i svømmehallens cafeteria. Hans kommentar var: sku det
her være sundt?
Men Erik ville bade! Min kone og ham stod pludselig splitter nøgne overfor hinanden i et
forlokale til hallen. De havde ikke opdaget, at det var et fællesrum. Så måtte Erik jo sige
Go Daw Birte!
For øvrigt har der vist indtil for få år siden været 4H haver ude hos Bernt på Kodhøjgård!
Jeg tillader mig at reklamere lidt for Borgerforeningen.
Min lille søn kom for mange år siden hjem og meddelte: Far du er med i bestyrelsen for
Borgerforeningen! Jeg gik i gang med at forklare han om, hvordan de demokratiske
Processer fungerer. Opstilling, valg osv.
Men nej, du er i bestyrelsen, det siger Knud.
Borgerforeningens liv er gået lidt op og ned gennem årene. Der har altid været god
tilslutning til arrangementerne, men engang da det gik lidt trægt med at skaffe
bestyrelsesmedlemmer var der nogle halvgamle sure mænd der mente, at man lige så
godt kunne nedlægge foreningen.
Men så trådte en gruppe friske damer frem. Der kom liv i Foreningen, og det har de været
siden! Dog med altid flittige og trofaste Bernt, så der ikke går alt for meget hønsegård i
foretagendet! Det sidste var et citat!. Og borgerforeningen blomstrer som aldrig før! Vi har
teltudlejning, flagalle’, fastelavn, midsommerfest og fællesspisning. Jeg synes, at det er
imponerende!
Støt om om Borgerforeningen. Det gi’r Jeres børn tryghed når de oplever, at forældrene
laver ting sammen og der er en god stemning voksne imellem.
Men: En klog mand har sagt: en tale skal være som en kvindes kjole.
Så lang, så den dækker det væsentlige!
Men alligevel så kort så man får lyst til mere!
Tak for ordet, og god sommer til Jer alle!
