Lidt historie
Med et tilsagn om at kunne få forhandlingen af de dengang så anerkendte agenturer som Bukh traktorer og Vety mejetærskere grundlagde Else og Kai Kristiansen i 1962 Heden Maskinforretning på en mindre landbrugsejendom i landsbyen Heden på Midtfyn. Starten var beskeden, men med stor optimisme og stor arbejdsindsats sammenholdt med gode medarbejdere formåede Else og Kai Kristiansen at
udvikle Heden Maskinforretning lige fra starten. I 1972 blev firmaet omdannet til et aktieselskab med Else og Kai Kristiansen som aktionærer. Heden Maskinforretning A/S er fortsat et familieaktieselskab men nu med anden generation som aktionærer. Heden Maskinforretning A/S har i dag fortsat forhandlingen af det store Massey Ferguson agentur, med bl.a. 4 traktorlinier, mejetærskere, storballepressere og teleskoplæssere. januar 2003 blev Heden Maskinforretning A/S udnævnt til AGCO Center. Med udnævnelsen fulgte rettighederne til sideløbende med Massey Ferguson at sælge det stærke Fendt agentur. På redskabssiden er forretningen exclusive forhandler af Hardi, Bogballe, Krampe ligesom medejerskabet af Maskinhandler Indkøbsringen i Vejle (MI) giver adgang til Kuhn agenturet. Heden Maskinforretning har altid haft et ønske om at være på forkant med udviklingen og har således gennem opkøb af andre maskinforretninger sikret sig et godt udgangspunkt i maskinbranchens fremtidige strukturudvikling. Virksomheden kunne 15. august 2012 fejre sit 50 års jubilæum
Virksomheden drives i dag fra topmoderne faciliteter som i Heden omfatter
• ca 300 kvm administration
• ca 3.600 kvm værksted og reservedelslager
• ca 3.800 kvm udstilling og maskinlager
I alt beskæftiger koncernen 50 medarbejdere fordelt med
40 medarbejdere i Heden, 10 medarbejdere i Stevning
Lars Stockbæk Kristiansen