Teksten er skrevet af lokalhistorikeren Lotte Fang
Torvehandelen i Roskilde gennem tiderne
Da Roskilde ikke havde noget centralt beliggende torv, blev der hver dag, afholdt torv på en strækning, som gik fra ”Helligårndhuset til Skt. Det vil sige fra udmundingen af Skomagergade i Stændertorvet til Jyske Bank i Algade. Da der ingen butikker var i vores forstand, slagter- og bager forretninger var
de første, som dukkede op, som specialforretninger, foregik alle borgernes indkøb på torvet. Meget naturligt kom den del af byens hovedgade til at bære navnet: Torvegade. I byens lov står, at det kun var byens borgere, som i det første timer, når markedet var åbnet, kunne handle der, først derefter kunne de tyske købmænd komme til. Denne bestemmelse skulle garantere, at byens borgere kunne få varerne til fornuftige priser, inden de velhavende købmænd begyndte at byde op. Denne form for handlen må være lige så gammel, som byen selv, da en del af Torvegade netop var den hovedlandevej fra øst mod vest, som havde gået gennem det danske rige, lige som Hærvejen i Jylland. Hvis der skulle handles med dyr, foregik det på Hestetorvet, hvis område var blevet fastlagt, samtidig med volden og graven omkring byen blev lavet. Hestetorvet var inddelt: Salget af heste foregik i den del, som stødte op til Algade. Her var der spiltorve, som hestene kunne tøjres ved. Midt på torvet foregik salget af kreaturer og op mod det, som nu er jernbanestationen, var svinenes område. På de store markedsdage var Torvegade ikke nok. Vi ved, at også området omkring Dionysii Kirke – nuværende Centrumgård – indgik i markedsområdet. De handlende stod ikke hulter til bulter, men børstenbindere for sig, bødkere for sig o.s.v. så kunne byens borgere hurtigt sammenligne priser og kvalitet. I 1531 – nogen steder står 1537 – blev Skt. Laurentii kirke nedlagt og nedbrudt og området nivelleret og udlagt til et lille torv. Nu kunne torvehandlen endelig foregå på et rigtigt torv og naturligt blev stedets navn: Torvet og det nye torv blev indtaget til torvehandel. Efterhånden, som der kom butikker, var disse også repræsenteret på torvet. Det var vigtigt at være der, hvor folk var. Igennem tiden var der klager bl.a. fra byens slagtere over at slagerne fra Svogerslev fyldte gevaldigt op på torvet. I 1895 blev O. Schmeltz gave til byen: et springvand opstillet på Torvet og nu blev torve boderne opstilles rundt om spindvandet. I 1733 blev Roskilde Palæ´s hovedbygning færdig, det tog kun 5 måneder. Kong Chr. 6. ville ikke nøjes med den smalle Bispegårdsstræde, som havde ført op til bispegården, der skulle en bredere gade til og den blev døbt: Nygade. Da distrikskirugen døde i 1835 købte Roskilde hans store flotte gård i Nygade og nedrev den. Nu var området så stor at det kunne opgraderes til torv. Og meget naturligt blev det til Nytorv. Her kom der også torve boder. Langsomt blev det til at hovedsagelig slagterne holdt til her, men også grøn- og blomsterhandlere også andre slags handlende slog sig ned. Byens borgere kunne vælge: Hvis man handlede fødevarer på Nytorv, så vidste man, at de havde været gennem en kvalitetskontrol, hvis man handlede på det, som kom til at hedde Rådhustorvet, så var man selv ude om det, her var der ikke tale om kvalitetskontrol. På de store markedsdage var der nu plads til alt boder og gøgl på Nytorv, men plads blev der første, da husene, som igennem flere hundrede år havde ligget midt på området i 1908 blev revet ned. Flere fotos fra årene efter 1908 viser, hvordan de handlende ikke rigtig turde tage den store åbne plads i brug, man klumpede sig sammen i udkanten og måske var det meget godt, for i 1911 blev hele midten af den åbne plads udlagt til park og handlen fortsatte på de områder, hvor der før havde været torve. I 1931 blev parken nedlagt og selvom området blev udlagt til parkering, så var der plads til 2 gange om ugen at fastholde den urgamle torvehandle: onsdag og lørdag. Som tiden gik og hygiejneforskrækkelsen florerede måtte der ikke mere sælges høns hverken levende eller døde på torvet, det samme gjaldt fisk. Torvehandlen blev suppleret med loppemarked. Det var slagtermester Ole Holms ide. Han var formand for Turistforeningen og interesserede sig derfor også for torvet, som tiltrak sig besøgende langvejs fra. Heldigvis er salget af fisk og ost vendt tilbage og forhåbentlig vender også høns og duer engang tilbage for stadigvæk komme folk også udenfor byen til torvedage for at nyde den specielle stemning, som et torv giver.
