Kirkens Korshærs butikker i Roskilde: Genbrugsbutikker Dit og Mit på Darupvang 5 og Genbrugskælderen i Store Højbrønds stræde 4, under Kafé Klaus
Køb og aflever de ting I har for meget af i vores genbrugsbutikker og støt vores arbejde – for/med hjemløse, psykisk syge,misbrugere, krigsveteraner, socialt udsatte, børnefamilier m.fl.! Al overskud fra vores 2 genbrugsbutikker bliver i Roskilde, og gå
r til at støtte op om vores arbejde i og omkring varmestuen Kafé Klaus i Store Højbrøndsstræde. Varmestuen Kafé Klaus bliver drevet i et samarbejde mellem Kirkens Korshær og Roskilde Kommune. Der er åben alle dage hele året rundt kl. 9-14 og de 3 første dage i ugen også fra 15-19. I varmestuen kan man komme anonymt, sammen med sin hund, - man kan spise, tage bad, få udleveret rent tøj, og få hjælp til at tackle alle hverdagens udfordringer. Men først og fremmest giver det mulighed for at være en del af et fællesskab, hvor man kan få fred og ro, snakke, le, græde og blive accepteret som man er. I varmestuen kan man købe alt på klods, således at man ikke behøver bekymre sig om hvorvidt der er mad sidst på måneden, det samme gør sig gældende i genbrugskælderen under Kafé Klaus. Nogle brugere benytter sig også at muligheden for at købe receptpligtig medicin på klods
Vi tager på sommerhusture, laver endagsture til f.eks. zoo, Den Blå Planet eller ud og spise, alt sammen for at give små gode øjeblikke i en ellers måske trist hverdag. Vi festligholder højtider som Juleaften, samt alle juledagene for brugere af huset. Det gør vi med Juletræ, masser af god mad og hygge. Vi har en korshærspræst tilknyttet en gang om ugen og vi tilbyder både gudstjenester i huset, samt i Domkirken, som vi får for os selv, hvilket betyder, at brugerne må have hundene med ind. Vi støtter også lokalt udenfor Kafé Klaus, f.eks. støtter vi byens 2 kvindekrise centre, hvor kvinder måske har forladt hus og hjem uden nogen bagage. I vores kælder genbrugsbutik, kan de hente hvad de har brug for, også når de flytter videre ud i lejlighed. Vi kører tøj på sygehuset, når de har indlagte der skal udskrives, men ingen pårørende der kan komme med rent tøj. Ligeledes støtter vi arresten, som også får ”kunder” der ikke har noget bagage med og som har indsatte der ikke har mulighed for at give gaver til deres børn, når de sidder inde Juleaften. Derudover deltager vi i en gudstjeneste på gangen i arresten juleaften, her har vi godteposer med til de indsatte med kaffe, the, chokolade, småkager og frisk frugt, det skaber stor glæde, hos mennesker der risikere at sidde lang tid, inden de får dom, eller bliver kendt uskyldige.