08/07/2026
Det her er værd at læse. ❤️📚
En boghandel er meget mere end en butik. Det er et sted, hvor læselyst bliver skabt, lokale forfattere får plads, og mennesker mødes om historier.
Hvis vi ønsker levende bymidter og stærke lokalsamfund, skal vi også bakke op om de lokale boghandlere – ikke kun i ord, men også i handling.
Tag et s**t forbi din lokale boghandel i sommerferien. Hvert besøg og hvert bogkøb gør en forskel. ❤️
Boghandlerne er lokal kulturpolitik i praksis. Derfor er det bekymrende, at antallet af fysiske boghandlerbutikker i Danmark er faldet støt gennem flere år 📉
Når en boghandel lukker, mister lokalsamfundet et sted, hvor børn møder deres første bøger. Hvor lokale forfattere får en scene. Hvor litteratur, dannelse og fællesskab får en fysisk plads i hverdagen.
I Frankrig har man siden corona valgt at betragte boghandlere som samfundsvigtige, i samme kategori som apoteker. Det kan vi lade os inspirere af i Danmark.
For boghandlerne er detailhandel, ja. Men de er også en vigtig del af den kulturelle infrastruktur, der binder lokalsamfund sammen 🤝
På bare fire år er antallet af boghandler faldet med 15-20%. Udviklingen drives blandt andet af hård konkurrence fra onlinesalg og digitale lydbøger.
Hvis vi ønsker levende bymidter, stærke lokale kulturmiljøer og adgang til litteratur i hele landet, skal det være lettere og mere attraktivt at drive boghandel.
I Boghandlerforeningen arbejder vi for netop dét.
Og vi ser frem til efter sommerferien at drøfte konkrete løsninger med den nye regering og relevante ordførere, så vi kan sikre, at boghandlere også fremover kan være en levende del af lokalsamfund i hele Danmark ❤️