12/11/2022
Kære kunder,
Vi er ligesom mange andre udfordret af de stigende omkostninger i Slikhuset, og har derfor besluttet at lukke butikken fra dags dato. 😟
Vi har haft det sjovt med at sælge slik, gavekurve og meget andet i Sæby/Hørby de sidste 3 år! Tak for den store opbakning til alle jer skønne mennesker som har skabt en tradition med at blande fredagsslik i Slikhuset!
Vi fortsætter med butikken i Hjallerup, hvilket betyder at I fortsat har mulighed for at bestille slikposer, fastelavnstønder, gavekurve og meget mere.
Vi vil da pakke disse i Hjallerup og vi tilbyder levering i stort set hele Nordjylland mod et mindre symbolsk beløb.
Vi har også fortsat udlejning af Slushice maskiner, popcorn, softice, candyfloss og meget mere.
Gavekort til Slikhuset kan fortsat indløses i Hjallerup.
Tak for nu Sæby!
Kærligst Johnny & Karina
Slikhuset Sæby