06/06/2024
Jeg husker tydeligt den dag, de kom fra Tv2 og spurgte om jeg ville være med i Sommerdrømme. Tobias havde været og handle uden kameraer, men denne gang kom de altså fire mand med et kæmpe kamera. Det var dagen efter ophørsudsalget var startet, og butikken bar præg af, at kunderne havde revet ned af hylderne og væggene. "Pyt" tænkte jeg, den oplevelse vil jeg have med. Hurtigt hen i et spejl og ruske lidt i håret og tjekke om der sad krummer imellem tænderne- og så ellers igang med optagelserne, mens kunderne løb ud af butikken, de skulle ikke nyde noget af at komme i Tv2!
Sommerdrømme i Tv2 kl. 20