30/08/2026
Tak for en vidunderlig sommer i gemakkerne ☀️
Sommeren er ved at runde af, og vi går ind i den nye sæson med en stor følelse af taknemmelighed.
Tak til alle jer, der har kigget forbi butikken henover sommeren - både jer, vi kender godt, og alle de sommergæster og turister, der har fundet vej forbi. Og et særligt velkommen til alle jer, der er nye her på vores Instagram - vi er så glade for, at I har lyst til at følge med.
August markerede også en lille milepæl for os, hvor butikken fyldte 6 år. Det føles som en fin anledning til at stoppe op et øjeblik og sige tak - for alle de dage, besøg og samtaler, der tilsammen gør Gemakker til mere end bare en butik.
Nu begynder vi så småt at tage hul på efteråret, og vi glæder os til at dele den nye sæson med jer - fyldt med varme toner, nye favoritter og rolig inspiration til hjem og garderobe.
Tak fordi I følger med, kigger forbi og er med til at gøre Gemakker til det, det er 🤍