Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Velkommen til Sønderborg Kommunes officielle side på Facebook.

Arnkilgade er genåbnet! Der er blevet arbejdet hele natten, morgenen og formiddagen 💪Og nu er vi færdige med det store a...
13/08/2026

Arnkilgade er genåbnet!

Der er blevet arbejdet hele natten, morgenen og formiddagen 💪Og nu er vi færdige med det store asfaltarbejde på Arnkilgade.️

📍På strækningen fra Ringgade/Arnkilgade til Rute 8 er der lagt nyt slidlag - det mest støjsvage - samt lagt ny asfalt på en del af cykelstien på samme strækning 🚴

🚦Vi har også lavet ændringer i lyskrydset Arnkilgade/Nørrekobbel, så det er mere trafiksikkert for fodgængere.

😁I aften efter kl. 19 vil der blive foretaget en smule efterarbejde, men vejen vil fortsat være åben.

Vi beklager de gener, som arbejdet har givet 🙏 – og takker vores entreprenører for det hurtige arbejde 👏

✅ God tur på Arnkilgade!

PS: Billederne er fra torsdag morgen, hvor der stadig blev arbejdet på strækningen.

🎉 Dybbøl-Skolen er klar til fremtiden! 🎉I dag markerede vi en vigtig milepæl med den officielle indvielse af Dybbøl-Skol...
11/08/2026

🎉 Dybbøl-Skolen er klar til fremtiden! 🎉I dag markerede vi en vigtig milepæl med den officielle indvielse af Dybbøl-Skolens nyrenoverede og moderniserede rammer. ✂️🏫

Renoveringen har givet skolen et markant løft med bedre fysiske rammer og et forbedret indeklima, som skaber endnu bedre betingelser for trivsel, læring og fællesskab for skolens elever og medarbejdere.

Tak til alle, der var med til at fejre dagen, og til de mange medarbejdere, håndværkere og samarbejdspartnere, som har bidraget til at gøre projektet til virkelighed.

Vi glæder os over at kunne tilbyde eleverne på Dybbøl-Skolen endnu bedre rammer for undervisning og læring i mange år fremover. 🌱📚

Danmarks Internationale Gadeteaterfestival er tilbage i Sønderborg By med seks forestillinger fredag den 21. august mell...
11/08/2026

Danmarks Internationale Gadeteaterfestival er tilbage i Sønderborg By med seks forestillinger fredag den 21. august mellem kl. 16-20 🎭

Der er fri entré. Alle kan komme, ingen billetter eller reservation, bare mød op og få én på opleveren.

🎪 Kom og oplev en eftermiddag og aften fyldt med gadeteater, musik, dans og masser af gode oplevelser i byen! 🌟🙌

👇 Klik på links herunder for at læse mere om de enkelte forestillinger.

10/08/2026

🌟 Vores skoler og lærere er SÅ klar til 1. skoledag! 🌟
I morgen er der 1. skoledag for de fleste af Sønderborg Kommunes folkeskoleelever, og på skolerne er de store forberedelser i gang for at byde både nye og kendte ansigter velkommen. Blandt andet på Broager Skole, hvor der er pyntet op i børnehaveklassen og forberedt undervisningsmateriale i 7. klasse.

Vi ønsker alle elever og deres familier en rigtig god skolestart 📚✨

🚸 Børn på vej 🚲I næste uge starter skolerne igen, og det betyder flere børn på cykel og til fods i trafikken. Derfor del...
07/08/2026

🚸 Børn på vej 🚲
I næste uge starter skolerne igen, og det betyder flere børn på cykel og til fods i trafikken. Derfor deltager vi i kampagnen ”Børn på vej”, der skal minde bilister om at tage ekstra hensyn og passe godt på de mange små i trafikken.

Husk at sænke farten, holde fokus og vise ekstra hensyn omkring skoler, kryds og stisystemer. Børn reagerer ikke altid som voksne forventer, og derfor har de brug for vores opmærksomhed og tålmodighed 👧👦💛

Lad os sammen sikre en tryg skolestart for alle de små trafikanter 💛

🚌 Busstationen i Sønderborg har fået ny belægning, og busstationen er klar til at betjene busser og passagerer igen fra ...
06/08/2026

🚌 Busstationen i Sønderborg har fået ny belægning, og busstationen er klar til at betjene busser og passagerer igen fra i morgen, fredag den 7. august. Det udførte asfaltarbejde ved busstationen i Sønderborg er nemlig ved at være afsluttet, og fra fredag genoptages den normale drift.
Vi takker passagerer, chauffører og naboer for tålmodigheden under arbejdet og glæder os over, at busserne igen kan køre efter den normale plan. God tur! 🚍
PS: Asfaltarbejdet er også afsluttet på Jernbanegade/Holger Drachmanns Gade samt Supercykelstien, så de er også klar til brug igen 😁

🎨🌿 Der er travlhed på Augustiana Kunstpark + Kunsthal i disse dage, hvor der arbejdes på højtryk med ophængning, indretn...
06/08/2026

🎨🌿 Der er travlhed på Augustiana Kunstpark + Kunsthal i disse dage, hvor der arbejdes på højtryk med ophængning, indretning og de sidste finpudsninger, så alt står klar, når dørene åbner på lørdag den 8. august til den nye udstilling "Følg den grønne vej" med kunstneren Julie Nymann.
Næsten en halv million danskere lever med dysleksi (ordblindhed). Billedkunstner Julie Nymann er en af dem. Hun sætter med ”Følg den grønne vej” fokus på brugen af farver i Den Nationale Ordblindetest, for udstillingen handler om ordblindhed og om at smadre fordommene om ordblindhed. Udstillingen er særdeles stærk både tematisk og visuelt, og den er lavet i samarbejde med en masse lokale børn, unge og voksne med ordblindhed.
Glæd dig til en udstilling, der inviterer til fordybelse, refleksion og nye perspektiver i de smukke omgivelser på Augustiana, og der er gratis entré.

📅 Åbning: Lørdag den 8. august
📍 Augustiana Kunstpark + Kunsthal

Vi glæder os til at byde jer velkommen! 🌱✨

☀️Oplev Pieren ved Nordborg ResortPieren ved Nordborg Resort er blevet et helt særligt sted at besøge – både for store o...
06/08/2026

☀️Oplev Pieren ved Nordborg Resort

Pieren ved Nordborg Resort er blevet et helt særligt sted at besøge – både for store og små. Her kan du komme helt tæt på vandet, nyde udsigten over Lillebælt og mærke roen fra havet 🌊
Tag en gåtur ud på pieren, kig efter fugle og livet i vandet – eller find bare et godt spot og nyd sommeren i fulde drag 💙

✅ Tæt på havet og naturen
✅ Perfekt til en sommerudflugt
✅ Oplevelser for både børn og voksne

👉 Sønderborg Kommune opfordrer til at være turist i egen kommune. Det handler om at genopdage de steder, vi har lige i nærheden – og opleve dem med nye øjne.
Der er gratis adgang, og der er ca. 500 meter til nærmeste parkering. Se mere her: https://sonderborg.dk/oplev/attraktioner/

🇩🇰 Vær med til at hylde vores veteraner på Den Nationale Flagdag 🇩🇰 Om en måned samles vi på Rådhustorvet i Sønderborg f...
05/08/2026

🇩🇰 Vær med til at hylde vores veteraner på Den Nationale Flagdag 🇩🇰

Om en måned samles vi på Rådhustorvet i Sønderborg for at markere Den Nationale Flagdag den 5. september.

På denne dag anerkender og hylder vi veteraner i Sønderborg Kommune, der har været udsendt på mission for Danmark gennem Forsvaret, Politiet, Beredskabet, Sundhedsvæsenet og Udenrigsministeriet.

Alle er velkomne til at deltage i den officielle ceremoni på Rådhustorvet, hvor der vil være taler, musik ved Green Forest Pipe Band, uddeling af børnemedaljer og kranselægning ved mindestenen.

📍 Rådhustorvet, Sønderborg
📅 Lørdag den 5. september
🕑 Kl. 14.00

Læs mere om arrangementet her: https://sonderborg.dk/event/flagdag/

🌿👑 Kongelige legater til børn og unge i Sønderjylland 👑🌿Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten dannede i dag en smuk ramme o...
04/08/2026

🌿👑 Kongelige legater til børn og unge i Sønderjylland 👑🌿

Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten dannede i dag en smuk ramme om uddelingen af legater fra I.P. Nielsen Fonden. Fondens protektor, H.K.H. Prinsesse Benedikte, var med til at overrække legaterne til en række foreninger og projekter, der gør en forskel for børn og unge i Sønderjylland.

I.P. Nielsen Fonden støtter initiativer, der styrker fællesskaber, aktiviteter og oplevelser for børn og unge, og legaterne er med til at skabe nye muligheder rundt om i landsdelen.

I alt blev der uddelt 316.400 kr. til 17 foreninger og institutioner. Følgende fem er hjemmehørende i Sønderborg Kommune: Foreningen Cancerramte Børn - Sønderborg-området, FC Sønderborg, Sønderjysk Pigekor og Drengekor, Egen Ungdoms- og Idrætsforening samt Kværs Håndbold Klub.

Tillykke til alle årets legatmodtagere og tak til fonden for den fortsatte indsats for børn og unge i Sønderjylland. 🙌

Adresse

Sønderborg

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sønderborg Kommune sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Sønderborg Kommune:

Del