20/02/2026
MEDARBEJDER SØGES
I mere end 25 år har der været liv i de gamle, hyggelige længer på Svanegården i Permelille. Gårdbutikken er en del af et tæt ø-samarbejde mellem Bornholm, Ærø og Samsø (www.oen.dk). Bliv en del af et uhøjtideligt ø-team med positiv atmosfære.
Vi sælger bl.a.
- egenproduceret strik, sokker, uldundertøj, t-shirts, plaider fra eget væveri
- specialiteter fra eget Ø-køkken
- udvalgt brugskunst, keramik, tøj og komfort fodtøj
Dine primære opgaver
- betjene kunder med smil og nærvær
- holde butikken pæn og indbydende
- udpakning, opfyldning og let varepræsentation
- bidrage til den gode oplevelse for både lokale og turister
Vi leder efter dig, der
- er udadvendt, smilende og har lyst til at give fantastisk service
- gerne har kendskab til engelsk og/eller tysk
- har interesse for denne butiksstil
- er mødestabil og kan arbejde selvstændigt med overblik og ro – også, når der er travlt
- trives i et uformelt, positivt miljø
Arbejdstid
Som udgangspunkt 15–20 timer/uge – kan tilpasses fleksibelt efter dine andre gøremål.
Hvad siger en af dine kommende kolleger?
„En spændende og anderledes butik med varieret sortiment.
Søde, glade kunder og positive kolleger – den gode, uformelle stemning smitter af på kunderne.
Man får rig mulighed for at sætte sit eget præg på butikken og hverdagen.“
Interesseret?
Send hurtigst muligt en mail med dit CV + nogle få linjer om dig selv til [email protected]
Eller ring/SMS Frank på 20 13 46 30 for en uforpligtende snak.
Ansøgningsfrist: Torsdag 5. marts 2026
Samsø Gårdbutik
Permelille 20
8305 Samsø
www.oen.dk