09/09/2026
Kaffen er klar ☕
Nu mangler vi bare vores kursister
I dag byder vi velkommen til årets efterårskurser hos JO Hydraulics.
De næste to dage får vi to hold kursister i huset. Deltagerne skal dykke ned i hydraulikkens verden sammen med vores underviser,
Anders Hersbo, som vil dele ud af både teori, praktiske erfaringer og de udfordringer, han møder ude hos kunderne.
Vi starter med grundlæggende hydraulik, hvor kursisterne skal arbejde med komponenternes funktion og anvendelse samt opbygningen af hydrauliske systemer.
I morgen byder vi et nyt hold kursister velkommen til vores udvidede hydraulikkursus med fokus på LS-systemer, proportionalhydraulik og mere avanceret fejlsøgning.
Det bedste ved vores kurser er ikke nødvendigvis det, der står i kompendiet.
Det er dialogerne, spørgsmålene og de erfaringer, deltagerne deler med hinanden undervejs.
Vi glæder os til to dage med masser af faglig nysgerrighed, hydrauliksnak og vidensdeling 🛠️