21/07/2026
Nogle boligområder er mere end mursten og adresser. De er minder, hverdagsliv og små fortællinger, der sætter sig fast gennem generationer. Sådan er det med Egeris 💙
I dag kender mange Egeris som et levende område med boliger, grønne omgivelser, nært til indkøb og plads til hverdagen. Men engang var det hele noget ganske andet. Da byggeriet begyndte i slutningen af 1950’erne, vakte det stor opsigt i byen. Faktisk blev det hurtigt kendt på egnen som “Kranbyggeriet” 🏗️ fordi man her var blandt de første til at tage nye industrielle byggemetoder i brug. Det var stort, det var moderne, og det var noget, folk lagde mærke til.
I 1954 hyrede bestyrelsen arkitekt Ove Hove til at stå for projekteringen af det kommende byggeri i Egeris. Tanken var at skabe et effektivt og fremsynet byggeri, hvor projektering, håndværk og materialer spillede tæt sammen. Resultatet blev et pionerarbejde, hvor montageelementer og klassisk håndværk blev forenet på en måde, der ikke bare satte sit præg på Egeris, men også var med til at skabe grobund for lokal udvikling og produktion 🙌
Da afdeling 7 på Kirke Allé blev opført, skød de nye blokke op på en måde, som må have virket både imponerende og uvant. For nogle af de første beboere føltes det næsten som at flytte ud på en mark udenfor byen. De høje blokke ragede op over landskabet, og området omkring dem var endnu ikke helt færdigt. Men man vidste, at byen ville vokse, vejene ville blive færdige, og at området en dag ville blive en naturlig del af Skive.
Og sådan gik det.
Lidt efter lidt voksede Egeris frem ikke bare som byggeri, men som bydel. I starten af 1960’erne begyndte næste etape, hvor endnu flere boliger kom til, og hvor planerne også omfattede et butikstorv. 🛒 Erfaringerne fra de første byggerier blev taget med videre og forbedret. Der kom blandt andet parketgulve, ventilationsanlæg og bedre forhold i de praktiske løsninger omkring bygningerne. Man byggede med blik for, hvordan mennesker skulle leve der.
Butikstorvet blev også en vigtig del af fortællingen om Egeris. Allerede tidligt var der interesse for at skabe liv og handel i området, og butikkerne stod færdige i 1964. Før det havde brugsforeningen haft til huse i de barakker, der blev brugt til boligmøder under byggeriets start.
I 1966 blev de sidste blokke i det område, vi i dag kender som en del af afdeling 9, færdigbygget, og året efter blev afdelingerne langs Egerisvej samlet. Dermed tog Egeris endnu mere form som det sammenhængende boligområde, vi kender i dag.
Og siden kom endnu et særligt kapitel til: gårdhusene i Egeris Nord. De blev bygget i slutningen af 1960’erne og blev hurtigt eftertragtede. Med deres 3- og 4-rums boliger, lukkede haver og gode fællesarealer repræsenterede de noget helt særligt – lejeboliger med en stemning, der nærmede sig parcelhuslivet. 🏡 Dengang som nu var det et sted, mange drømte om at bo, og vi ser stadig lange ventelister til boligerne.
Når man ser tilbage på historien om Egeris, mærker man tydeligt en tid med boligdrømme, udvikling og viljen til at skabe gode rammer for helt almindelige menneskers liv. Der blev bygget til unge familier, til dem der havde brug for et hjem og til en by i vækst.
Har du selv minder fra Egeris? Måske fra barndommen, ungdommen, hverdagen eller nogen, du kendte? Så del dem meget gerne med os i kommentarfeltet 👇💬
