Tine's beslagsmedje

Tine's beslagsmedje Registreret beslagsmed tilbyder beskæring og skoning.

Jeg har et ønske om at oplyse hesteejere om korrekt hovpleje, og uddanne dem til selv at kunne vurdere deres hestes hove, og det arbejde smeden/trimmeren udfører. Jeg håber, at ved at hesteejerne bliver mere bevidste, vil flere heste få korrekt hovpleje, og det vil generelt højne dyrevelfærden. På denne side vil det være muligt at se billeder af forskellige cases, samt stille spørgsmål om hove og forskellige problematikker der kan være med dem.

Det er altid dejligt med godt samarbejde med dyrlægen 👍 i dag til en forfangen hest som blev hjulpet på bedste vis 🙂
16/04/2026

Det er altid dejligt med godt samarbejde med dyrlægen 👍 i dag til en forfangen hest som blev hjulpet på bedste vis 🙂

07/04/2026

Jeg var ude for en kedelig oplevelse for noget tid siden. En staldejer der kom og skældte mig ud imens jeg stod og skoede en hest.
Hun var vred fordi jeg stod på et, efter hendes mening, forkert sted i stalden. Jeg stod på en åben staldgang i stedet for på de dertil indrettede striglepladser.
Hun var vred og uforskammet, talte grimt til mig og gjorde det tydeligt at hun syntes ejeren af hesten skulle finde en anden smed...

Det er desværre ikke første gang i min karriere at jeg har oplevet at blive snakket grimt til imens jeg arbejder. Og det bliver heller ikke sidste gang. Jeg kan godt holde til det, også selvom det er ubehageligt. Jeg har lært at trække på skuldrene og huske på at det er vedkommende der råber der har den dårligste dag af os to.

Men alligevel sætter det tanker i gang, for grunden til at jeg valgte at stå på staldgangen med hesten er at både jeg selv og ejer har erfaret at hesten på ingen måde er tryg ved at stå på strigle pladsen og blive skoet. Hesten bliver tydeligt stresset og urolig, hiver mere i benene og bliver derved også sværere at sko. Det bliver hurtigt en dårlig oplevelse for alle, og derfor træf vi dengang hurtigt en beslutning om at stå på den mere åbne staldgang med hesten, hvilket hurtigt viste at her kunne hesten slappe meget bedre af. Vi har derfor stået der og skoet de sidste mange gange, og det er gået så fint hver gang 👍

Staldejer er klar over dette, men mener stadig at hesten "burde kunne stå på striglepladsen lige som alle de andre".
Og det som undrer mig her er den manglende vilje til at gøre undtagelser, for hestens skyld.
For mange heste er det at have smed en stor opgave, og nogle har endda dårlige erfaringer med i bagagen. Vi kan ofte gøre situationen lettere for disse heste ved at ændre på set-uppet, men jeg har flere gange oplevet modvilje fra enten ejer eller staldejer.
Det kan være modvilje til at tage en selskabshest med ind for "den skal jo lære at være alene" eller som i dette tilfælde modvilje til at stille hesten et andet sted hvor den er mere tryg. Eller modvilje til at fjerne uro så som børn eller maskiner der larmer imens hesten bliver skoet. Jeg har oplevet surhed og skældud fordi jeg forlangte en tømrer stoppede sit arbejde med at lægge nyt tag lige oppe over hestens hoved imens jeg arbejdede.

Det handler ikke kun om min sikkerhed (den er også vigtig), men lige så meget om hensynet til hesten. Hvis vi kan ændre på set-uppet så situationen bliver lettere for hesten, hvorfor i alverden så ikke gøre det??

Ingen ønsker at hesten får en dårlig oplevelse med smed, mindst af alt jeg...

Så tænk over det næste gang smeden beder om en selskabshest eller andet, måske det lige så meget handler om at skabe en god oplevelse for hesten 🙂

Efter et par hyggelige dage til messe i Herning, hvor jeg har fået hilst på en masse kunder, venner og kollegaer, vil je...
07/03/2026

Efter et par hyggelige dage til messe i Herning, hvor jeg har fået hilst på en masse kunder, venner og kollegaer, vil jeg nu checke ud den næste uges tid og tage på ski med familien i Norge 😊😊

Jeg er tilbage mandag d. 16/3 👍😊

Nyd foråret herhjemme, vi tager op til kulde og (forhåbentlig) masser af sne 🥶😁

20/02/2026

Opdateret prisliste pr. 1/3 2026:

Beskæring: 530 kr.

Beskæring plus to sko: 1050 kr.

Beskæring plus 4 sko: 1475 kr.

Alle priser er inkl. moms, men ekskl. kørsel. Kørsel betales pr. Kunde og er 125 kroner.

Jeg kører i en radius af 30-40 km. Fra min hjemmeadresse, vilhelmsborgvej 25, 7600 struer 🙂

Hovene er hårde og tørre som sten for tiden. Den lange perioder med frost har virkelig sat sine spor på hovene ❄️Jorden ...
17/02/2026

Hovene er hårde og tørre som sten for tiden. Den lange perioder med frost har virkelig sat sine spor på hovene ❄️
Jorden er sten hård og knoldet, derfor bliver hovene også hårde som sten. Og det er en god ting, for hvis hovene var bløde ville de ikke kunne modstå sliddet fra den hårde jord.
Men hovene vokser ikke meget her om vinteren, så mange er godt slidt ned nu.
Jeg oplever flere bøvler med sandpakninger og dermed flækkede hove. Ofte er det et ernærings problem og ikke noget man kan smøre sig ud af med et hov produkt 🙂
Her er lidt billeder af hoven på en sød islænder der er udfordret grundet vejret. Det flækkede hov blev fjernet og området skåret rent. Hesten var helt rengående både før og efter 🙂

Jeg tilføjer lige lidt mere info omkring ernæring. Der er flere faktorer der skal spille for at det er optimalt for den enkelte hest. Protein og aminosyrer er utrolig vigtigt for sunde hove. Den korrekte vitamin/mineral balance, specielt zink/kobber, samt omega 3 fedtsyrer.
Jeg oplever mange heste får for lidt protein specielt her om vinteren.

Her lidt billeder af forfangne hove der er i proces med at blive rettet. Hesten har været rengående uden smertestillende...
05/02/2026

Her lidt billeder af forfangne hove der er i proces med at blive rettet.
Hesten har været rengående uden smertestillende siden start december, dog med heartbar, såler og pakning 👍
Skaderne i hovene bliver meget tydelige i takt med at de vokser ned. Her på billederne ser man tydeligt de strukne lameller som giver en bred hvid linje og som fremkommer fordi hovbenet er roteret. Derudover ses blødning under hovbensspidsen samt blødning i lamellerne. Det er alt sammen gamle skader fra da hesten stod akut forfangen og havde ondt.

Det tager tid at rette sådan nogle hove, men ja de kan rettes 👍 og det kan gøres smertefrit med rette beslag 🙂

Ud over arbejdet med hovene er hestens huld, f***r og generel management alt afgørende for succes. Det kræver et godt samarbejde imellem ejer, smed og evt dyrlæge 🙂

Jeg vil gerne ønske alle et rigtig godt nytår! Jeg håber i har haft en fredfyldt aften :-)Her følger et lille nytårsskri...
01/01/2026

Jeg vil gerne ønske alle et rigtig godt nytår! Jeg håber i har haft en fredfyldt aften :-)

Her følger et lille nytårsskriv om jeg selv og min lille forretning.

Jeg er uddannet og registreret beslagsmed med registreringsnummer 403. Jeg blev færdig som beslagsmed i 2016, men har inden da taget en privat uddannelse som barfodstrimmer. Jeg anser det for en stor styrke at have viden inden for både den traditionelle smede verden, men også den lidt mere alternative barfodsverden. Begge verdener har gode ting at byde på :-)

I min hverdag bestræber jeg mig på at holde en høj faglighed, holde mig opdateret med ny viden samt arbejde på tværs af faggrupper. Jeg samarbejder meget gerne med dyrlæge, behandler, underviser, sadelmager osv, for at finde de bedste løsninger for hesten. Jeg lægger en stor ære i at udføre det bedst mulige job hver gang, uanset om det drejer sig om den dyre ridehest, rideskoleponyerne eller den lille shetter på marken.
Jeg behandler hestene ordentligt. Jeg forventer også at hestene er forberedt til den opgave det er at have smed, og hvis ikke det er tilfældet forventer jeg at få besked på forhånd.
Det er ikke mit job at opdrage hestene og jeg vil ikke skælde ud. Hestene skal opleve smeden som en god og hyggelig person de kan være trygge ved. Jeg har mange års erfaring med håndtering af nervøse heste, unge heste, heste med uhensigtsmæssig adfærd osv osv.
Jeg har erfaret at et stort antal heste der udviser dårlig adfærd ved smedebesøg, gør det grundet smerteproblematikker. I de tilfælde tager jeg en snak med ejer om min oplevelse og forventer at ejer følger op på det og kontakter dyrlæge/behandler. Er hesten "uopdragen" grundet smerter er det en rigtig god ide at få den bedøvet ved smedebesøg, indtil smerterne er lindret. Er hesten bedøvet kan jobbet blive klaret i ro og mag, også for hesten. En hest der overtales til smed på trods af smerter vil få en dårlig oplevelse hver gang, og efterhånden blive mere og mere umulig.

Jeg passer på mig selv og min krop. Mange mener at smeden skal kunne lægge krop til lidt af hvert, men det skal vi ikke. Vi skal holde i mange år også selvom vores job er et af de mest fysisk krævende der findes. Derfor siger jeg fra hvis hesten er for urolig og ikke er i stand til at stå stille. Der er altid en mulig løsning, men der kommer intet godt ud af at slås med hesten. Til gengæld gør jeg hvad jeg kan for at skabe en god og rolig oplevelse for både hest, ejer og mig selv.

Jeg kører ud og beskærer og skor heste 5 dage om ugen. Jeg har stort set kun kunder i min kundekreds der kører på fast interval, dvs. vi aftaler en ny tid med det samme inden jeg forlader stalden. På den måde kommer hestene ikke til at gå for længe, og jeg har bedre mulighed for at tilpasse min kalender så jeg kan nå alle. Kører man i fast interval hos mig er man sikker på at få smed til tiden, altid. Jeg tager ikke flere kunder ind end jeg har tid og overskud til, så ingen bliver forsømt. Kunder i fast interval vil altid have førsteret til tiderne, og bliver også prioriteret i perioder med ekstra travlhed f.eks omkring ferier.

Jeg har ofte mulighed for at hjælpe med akutte ting uden for arbejdstid og i weekenden hjemme på min privat adresse (efter aftale).
Jeg bestræber mig altid på at nå de tabte sko inden for en uge, så ingen heste i min kundekreds bliver nødt til at rende rundt længe og mangle sko. Det plejer at lykkedes ;-)

Jeg tilbyder alt i specialbeslag og sygebeslag. Skulle jeg møde en case der rækker ud over egne evner, er jeg ikke bange for at henvise videre.
Jeg har et stort netværk af rigtig dygtige fagfolk bestående af behandlere, dyrlæger, trænere, undervisere og adfærdstrænere, og kan altid henvise videre for at afhjælpe specifikke problematikker.

Kontakt mig her på facebook eller på sms til 22154499 for tidsbestilling og spørgsmål :-)

I går var der flere heste forbi værkstedet for bl.a tabte sko. Her er god mulighed for miljø træning samtidig med smede ...
30/12/2025

I går var der flere heste forbi værkstedet for bl.a tabte sko. Her er god mulighed for miljø træning samtidig med smede besøg, kamill fik i hvert fald hilst på vores søde geder 😁🤩

06/12/2025

Jeg har taget en ekstra lang weekend og er rejst en tur til Sverige 🙂 her besøger jeg en god veninde sammen med en anden god veninde. Vi har ikke set hinanden i hvad der ligner 15 år eller mere! Så det er så dejligt at ses igen og have god tid til masser af heste snak og heste hygge 😊😊
Jeg er tilbage på pinden tirsdag morgen, og skal nok få svaret på alle beskeder senest tirsdag 👍😊

Jeg tilbyder at holde foredrag om hestens hove, hen over vinteren 🧐Foredraget tager ca. 2,5 time og er oplagt til f.eks ...
21/10/2025

Jeg tilbyder at holde foredrag om hestens hove, hen over vinteren 🧐

Foredraget tager ca. 2,5 time og er oplagt til f.eks en hverdags aften.
Skulle du være interesseret i at jeg holder et foredrag i dit lokal område, så kontakt mig for mere info og muligheder 🙂

Min bil vil ikke starte... 🥴 Igen... 🥴🥴Der har virkelig været mange problemer med den bil i de sidste mange uger. Det er...
20/10/2025

Min bil vil ikke starte... 🥴 Igen... 🥴🥴
Der har virkelig været mange problemer med den bil i de sidste mange uger. Det er nu tredje gang den er på værkstedet, og jeg håber virkelig at de snart finder, og løser, problemet 🤞
Flere af jer har jeg måtte aflyse, mange er så søde at tilbyde at komme til mig med hestene, men jeg skal bruge min bil med esse og ambolt for at kunne sko, så når den holder på værkstedet kan jeg ingenting... 🤷
I stedet bruger jeg dagen sammen med hønsedamerne. Det er nu også meget hyggeligt 😁

Kryds fingre for at jeg er kørende i morgen 🤞🤞

Adresse

Vilhelmsborgvej 25
Struer
7600

Telefon

+4522154499

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Tine's beslagsmedje sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Tine's beslagsmedje:

Genveje

Del