08/09/2026
𝐃𝐚 𝐛𝐚𝐝𝐦𝐢𝐧𝐭𝐨𝐧 𝐤𝐨𝐦 𝐭𝐢𝐥 𝐒𝐭𝐮𝐛𝐛𝐞𝐤ø𝐛𝐢𝐧𝐠
Den 25. september 1929 vedtog bestyrelsen i Stubbekøbing Idrætsforening at anskaffe "de nødvendige rekvisitter til badminton". Denne vedtagelse var og blev historisk af to grunde. Stubbekøbing blev nemlig den første by i provinsen, der fik en badmintonklub, og blev nr. 2 i hele landet, idet der indtil da kun blev spillet badminton i Skovshoved.
Det var læge ARNE LINDHOLM, der bragte spillet til Stubbekøbing. Han havde lært det i Skovshoved og tog sin ketsjer samt bolde og net med til Stubbekøbing, når han var på ferie her, hvor han var født, og hvor han havde sin bror, der var direktør i Sparekassen. Spillet slog hurtigt an, det foregik i skolens gymnastiksal, og der blev hurtigt pladsmangel. Ønsket om mere plads blev til ønsket om egen hal, hvor man alene kunne disponere til badminton spillets tarv. I gymnastiksalen skulle der afgives plads til andre sportsgrene også.
Og nu kommer vi til den anden historiske grund, der udsprang af vedtagelsen i 1929. I Stubbekøbing opførtes Danmarks, ja måske verdens, eneste badmintonhal med kun én bane. Det var forsigtighed, der førte til dette resultat. For det beløb, man turde binde sig for, kunne der bygges en hal med 2 baner, men uden varmeanlæg og bad, eller en 1-banes hal med disse faciliteter, og det blev altså det sidste, der sejrede. Man købte af kommunen en grund ved kolonihaverne på Gammel Landevej, og så gik man i gang i 1935. Hallen blev bygget af tømrermester Carlsen, og den samlede pris var 18.5oo kr., som dels blev finansieret ved lån, dels ved tegning af partialobligationer a 100 kroner hos byens borgere. Disse obligationer skulle ikke forrentes, men der skulle udtrækkes 4 stykker om året til fuld indfrielse, sikkert med den bagtanke, at obligationsejeren skulle skænke det udtrukne beløb til foreningen, hvilket da også mange gjorde. I øvrigt skaffede man en del penge, ved at man udlejede reklamepladser på bagvæggen i hallen til en pris af 25 kr. pr. år og med en kontrakt pa 5 år.
Hallen blev indviet den 23.august 1936 med et stævne, hvor indbudte spillere fra Skovshoved deltog. Den første bold, der spilledes med, blev i mange år opbevaret i et glashylster, der var opsat i hallen, med spillernes navne og dato påført.
Hallen indeholdt altså én bane, to omklædningsrum med toilet og brusebad, entré og et lille klublokale, hvorfra man kunne se ud i hallen gennem et oplukkeligt glasparti. På døren til dette luksuriøse rum, der var møbleret med otte stole med armlæn og et bord, sad et porcelænsskilt med indskriften: "Klublokale, kun adgang for seniores" Dette skilt er sikkert det eneste, der endnu eksisterer af den gamle hal, idet redaktør RAVN, Folketidende, fik det, da hallen blev revet ned. (Måske skiltet eksisterer endnu? Red.)
Hallen blev til megen glæde og gav anledning til megen beundring de første år. Badmintonspillet var i rivende udvikling, og som pionerer var Stubbekøbings ledere med til at stifte Dansk Badmintonforbund og Lolland-Falsters Badmintonkreds, ligesom vores spillere i de første år, hvor der spilledes turneringsbadminton på kredsplan, tog sig af rub og stub. Foreningens stærkeste modstander var Nykøbing F., som efterhånden tog for sig af retterne, og da de indviede deres 4-baners hal et par år senere, blev alle kredsturneringer flyttet derud. Hallen var jo ret beset kun et stort træskur uden nogen form for isolering, så den var meget kold, og man skulle spille sig varm. Varmeanlægget var også ret dårligt og underdimensioneret, og da der under krigen skulle fyres med tørv, blev det hurtigt ødelagt. I de første krigsår kunne der fyres lidt til omklædning og bad, men der skulle spares, og dette blev man opfordret til med manende opslag som: “Vis dig som en modig mand, spar lidt på det varme vand! Modigt ta' det kolde styrt, husk det varme vand er dyrt!”.
Efter krigen fik man oliefyr, og der gik nogle år i rolig gænge, men med store økonomiske problemer. Ovenlyset i hallen havde altid været utæt, det dryppede på banen, og om vinteren frøs det neddryppede vand, så det nærmest blev en skøjtebane. Enkelte meget entusiastiske spillere strøede salt på isen, tørrede op og spillede iført vanter og halstørklæde.
Holdturneringen under LFB udviklede sig i disse år. I visse rækker spilledes 13 kampe, og at afvikle dette antal på én bane tog 7-8 timer. Der var bygget mange sportshaller i landsdelen, og en skønne dag blev Stubbekøbing kasseret som spillested for klubbens hjemmekampe. Behovet for en ny hal blev større og større, og til sidst fik vi af to omgange den dejlige kommunale hal, der ligger på samme sted, hvor den gamle lå. Den gamle hal blev revet ned, men er da heldigvis bevaret på billeder, bl.a. i lokalhistorisk arkiv, hvor man også kan finde scrapbøger med udklip og referater fra foreningens første 25 år.
Skrevet af Ove Olsen i Lokalhistorisk Årsskrift 1989. Lettere tilrettet af Arkivet.
