05/08/2026
Rosa er mere end et smykke.
Det er et vedhæng i sølv med vores signaturpræg – håndlavet i vores værkstedsbutik i Svendborg. Men det er også en fortælling. En påmindelse. Et valg om at stå sammen om noget vigtigt.
Rosa er opkaldt efter sangen Rosa, skrevet af Signe Svendsen – en sang om en kvinde, der ikke fik den hjælp hun havde brug for. Der er hvert år flere og flere partnerdrab i vores land. Det har vi valgt at sætte fokus på.
For hvert Rosa smykke vi sælger, går 500 kr. direkte til Danners krisecenter. Så de kan hjælpe kvinder med at få deres styrke tilbage og kæmpe videre for dem selv og deres børn.
Vi er dybt taknemmelige for alle de stærke stemmer, der har valgt at bære Rosa og råbe højt om denne vigtige problematik. Det betyder mere end vi kan sige, at så mange har lyst til at sætte fokus på partnervold og -drab i Danmark, sammen med os.
Tak til Kajsa Vala, Stine Bramsen, Liva Susic, Annaka Aakjær, Signe Svendsen, Charlotte Schultz, Mathilde Falch og Sidsel Due – for at I bruger jeres stemme til noget der virkelig betyder noget.
Sammen kan vi meget mere end vi tror 🤍
Kh Ole, Sisse og Aya
VITA•VITA