18/09/2026
Rotterdam dannede for nylig rammen om et par oplevelsesrige dage i fællesskabets tegn hos A. Enggaard 👏🏻
Firmaturen samlede hele 250 deltagere – både kollegaer samt ægtefæller og kærester – fra vores afdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og København.
Rejsen foregik i to hold med et spændende program i vente, hvor Rotterdam blev oplevet både til lands og til vands. Her bragte en guidet byvandring os tættere på byens særlige arkitektur, stemning og byliv, mens en havnerundfart viste os byen og den imponerende havn fra en helt anden vinkel.
Der var naturligvis også plads til fællesmiddage med hyggeligt samvær og god tid til at lære hinanden endnu bedre at kende på tværs af afdelingerne.
Vi ser tilbage på en fantastisk tur fyldt med nye indtryk og styrkede relationer. Tak til alle, der var med til at gøre turen til noget særligt! 🤗