VISIONER
BENI CORQUE er en forretning, men der er mere end det. Når vi har valgt at sælge produkter af kork er det fordi det er et bæredygtigt, miljøvenligt, CO2-neutralt og genanvendeligt materiale. Vi ser det som vores opgave at skabe større bevidsthed omkring hvordan vi gennem vores indkøb af produkter kan bidrage til en renere verden. Det er i sidste ende forbrugeren, der bestemmer hvilke pr
odukter, der er på markedet! Hvis du tænker, at din indflydelse som enkeltperson ikke vil ændre noget, så tager du fejl. Det er den enkeltes handlinger, der fører til forandring. Sagt med Dalai Lamas ord:
Hvis du tror du er for lille til at gøre en forskel, så prøv at sove med en myg! BENI CORQUE er en lille spiller i en stor verden, men vi tror vi kan skabe en forskel. Derfor sælger vi ikke blot kork – vi ønsker at bevidstgøre forbrugere såvel som producenter om deres ansvar for at skabe en verden, som også vores børn og børnebørn kan leve i. Derfor har vi valgt at sælge korkprodukter og samtidigt sætte fokus på miljø og bæredygtighed. Kork har et utal af anvendelsesmuligheder, hvor det kan erstatte materialer, der forurener og som bidrager global opvarmning:
PLASTIK: 4% af verdens olieproduktion går til fremstilling af plastik. Produktionen medfører store udslip af CO2 og affaldet forurener verdenshavene, hvor det nedbrydes til mikroplast, der kommer til at indgå i fødekæden og dermed i det mad vi spiser. SKIND OG LÆDER: At fremstille skind kræver opdræt af dyr, og landbruget - især dyrehold – er en af de værste miljøsyndere på Jorden. Ved garvningen anvendes giftige kemikalier og der udledes store mængder af forurenet spildevand, som bl.a. indeholder krom, et giftigt tungmetal (ligesom kviksølv), som optages i fødekæden.