26/02/2026
Øv! OK-forhandlingerne udsættes 😓
I forbindelse med at der i dag er blevet udskrevet valg, har vi fået besked fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om, at vi desværre først kan genoptage vores OK26-forhandlinger, når vi har en ny regering.
”Det er jeg selvfølgelig meget ærgerlig over. Vi havde glædet os til at forhandle om endnu flere forbedringer og præsentere den samlede aftale for jer medlemmer i marts, men det er altså nu udskudt på ubestemt tid”, siger vores formand Heidi Juhl Pedersen.
Så hvad betyder det her og nu?
Valget er den 24. marts, og efter det skal der danne en ny regering. Vi ved derfor endnu ikke, hvornår vi kan genoptage forhandlingerne – men så snart vi gør, melder vi det selvfølgelig ud.
Samtidig aflyses vores planlagte regionale OK26-møder. Vi inviterer til nye, når vi ved, hvornår vi kan genoptage forhandlingerne.
Det er vigtigt at understrege, at vi selvfølgelig regner med, at det, vi har aftalt ved forhandlingerne indtil videre, stadig gælder efter et valg.