Varde Apotek/ Varde Østervold Apotek

Varde Apotek/ Varde Østervold Apotek Åbningstiderne: Østervold hverdage 9-18, lørdage 9-14. Vestergade hverdage 9-17, lørdage 9:30-13

Denne side er til kunder, der er interesseret i at følge Varde Apoteks godt tilbud, spændende aktiviteter, samt nyheder inde for personlig pleje, hudpleje, og meget meget mere!

31/07/2026
10/07/2026

BRÆNDT AF EN BRANDMAND?
Der i øjeblikket et stort antal brandmænd i havet omkring os. Det betyder, at badeturen kan ende med brændende smerter, kraftig svie og måske vabler.

Det er ikke nok kun at være opmærksom på selve brandmanden, for brandtråden kan være flere meter lang. Der kan også være løsrevne brandtråde i vandet eller strandkanten.

Hvis du bliver brændt af en brandmand, skal du gøre følgende:

BLIV I VANDET: og skyl forsigtigt giftsplinterne væk. Undgå at gnubbe på huden.

SKRAB SPLINTERNE VÆK: lykkes det ikke at skylle giftsplinterne væk, så skaf en flad genstand - en kniv, kreditkort eller ispind - og brug den til at skrabe splinterne væk. Skrab i én retning og tør brandtrådene af i noget stof efter hvert strøg.

KØL OMRÅDET MED IS: læg is på det udsatte område i 10 minutter for at mindske smerten – her kan fx et fryseelement fra køletasken fint bruges.

Efterfølgende kan antihistaminer, der er allergimedicin, hjælpe mod kløen og en lokalbedøvende creme kan dæmpe smerten. Husk du altid kan få råd og vejledning på det nærmeste apotek, skulle du få brug for det.

Gem og del gerne opslaget så du og dine nærmeste har det klar, hvis uheldet skulle være ude.

08/07/2026

VIDSTE DU, AT APOTEKERNES VISUELLE IDENTITET ER EN DEL AF DANSK DESIGNHISTORIE? 🎨
Lige nu kan du opleve en særudstilling på Designmuseum Danmark, hvor nogle af Danmarks mest ikoniske brands er i fokus – blandt andet apotekerne.

Udstillingen sætter spot på designbureauet Kontrapunkt, som står bag apotekernes fælles visuelle identitet. Selvom designet i dag har omkring 20 år på bagen, fremstår det stadig genkendeligt og moderne.

Du kan også høre historien bag, bl.a. hvordan inspirationen til apotekernes identitet tog udgangspunkt i klassiske apotekskrukker.

👉 Hvis din sommer byder på en tur til København, kan udstillingen opleves i Designmuseum Danmark i Bredgade frem til 18. oktober.

02/07/2026

HA’ MEDICINEN I HÅNDBAGAGEN!
Skal du ud og rejse og bruger du medicin, så kommer her et godt råd:
Hvis du skal med fly, er det en god ide at pakke medicinen i håndbagagen. Noget medicin tåler nemlig ikke kulden i flyets bagagerum. Samtidig er du sikret adgang til din medicin, hvis bagagen skulle blive forsinket.

Et andet godt råd er at beholde medicinen i originalbeholder, da det gør det nemmere at se hvilken medicin, der er tale om. Er medicinen dosispakket af apoteket, kan dosisposerne betragtes som originalbeholder.

Husk også, at hvis du bruger medicin, der har såkaldt euforiserende virkning vil de fleste lande kræve dokumentation for at det er lægeordineret og til eget brug. Går turen til et Schengenland kan et pillepas hjælpe dig med den nødvendige dokumentation. Du kan blive klogere på, om du kan få et pillepas til din medicin på apoteket.dk/pillepas.

VIDSTE DU DET …? OM MEDICIN OG SOLLYS 💊🔆Noget medicin kan gøre din hud mere følsom overfor solen. Det kaldes fotosensiti...
29/06/2026

VIDSTE DU DET …? OM MEDICIN OG SOLLYS 💊🔆

Noget medicin kan gøre din hud mere følsom overfor solen. Det kaldes fotosensitivitet eller fotosensibilisering, og kan betyde at du hurtigere bliver forbrændt og give forskellige former for udslæt, hvis ikke du er forsigtig i solen.

Eksempler på medicin, der kan gøre huden mere lysfølsom, er vanddrivende medicin (thiazid), der bl.a. bruges mod forhøjet blodtryk, hjertemedicinen amiodaron og acne-medicin som isotretinoin. Der findes også andre, og det vil altid stå i den informationsseddel, der følger med medicinen, hvis det er tilfældet.

Hvad skal du gøre, hvis du bruger medicin, der kan give fotosensitivitet?

Fortsæt med at tage din medicin, hvis du er i gang med en behandling (medmindre du har aftalt noget andet med lægen).

Vær ekstra forsigtig i solen og undgå at udsætte dig for for meget UV-stråling. Jo mere sollys du bliver udsat for, jo større er risikoen at din hud reagerer.

HUSK: Nogle gange kommer den uønskede reaktion først efter gentagne gange i solen. 🔆

Hvis du overvejer at stoppe med medicinen, så tal altid med din læge først. Det kan have alvorlige konsekvenser at afbryde en behandling, og måske findes der et alternativ.

Spørg os gerne på apoteket, hvis du er i tvivl om din medicin og sol og bliv klogere på, hvordan medicin kan gøre huden mere lysfølsom på apoteket.dk/fotosensitivitet 🤓

Mindre kløe. Mere ro. 💚A-DERMA EXOMEGA CONTROL plejer tør og eksemudsat hud hos både dig og dine børn – og hjælper huden...
24/06/2026

Mindre kløe. Mere ro. 💚

A-DERMA EXOMEGA CONTROL plejer tør og eksemudsat hud hos både dig og dine børn – og hjælper huden med at føles blødere, mere komfortabel og mindre irritabel i hverdagen.

Lige nu får du -20% på hele serien hos apoteket ✨
Perfekt tidspunkt til at fylde op på favoritterne!

Hold væskebalancen i topNår kroppen mister væske – uanset om det skyldes varme, fysisk aktivitet, alder eller akut væske...
23/06/2026

Hold væskebalancen i top

Når kroppen mister væske – uanset om det skyldes varme, fysisk aktivitet, alder eller akut væsketab – mister du ikke kun vand, men også vigtige elektrolytter.

Apotekets har netop lanceret nyheden Apotekets Elektrolytbalance, som hjælper med at genoprette balancen.

Perfekt til:

🔆Varme dage
🏃Træning og aktivitet
💧Ældre med utilstrækkelig væskeindtagelse
📉Akutte tilstande med væsketab

Nem at have med på farten – lige til tasken og klar, når du har brug for det.

KAN SOLCREMEN FRA SIDSTE ÅR STADIG BRUGES?  Før du bruger din solcreme fra sidste år, bør du altid give den et kvalitets...
23/06/2026

KAN SOLCREMEN FRA SIDSTE ÅR STADIG BRUGES?

Før du bruger din solcreme fra sidste år, bør du altid give den et kvalitetstjek:

🔆LUGT: Hvis solcremen lugter anderledes end den plejer, skal den ud
🔆FARVE: Farven skal være den samme som da den blev åbnet
🔆KONSISTENS: Solcremen må ikke skille eller have ændret konsistens

Er du i tvivl om solcremen er god nok, så kassér den.

Er din solcreme flere år gammel, bør du spørge dig selv om noget helt andet ... nemlig om du bruger nok solcreme?! 🤔

Det gør vi generelt ikke, og det har betydning for, hvor godt solcremen beskytter mod solens stråler. Tommelfingerreglen er: En håndfuld solcreme til én krop. 🖐️

Det kan være en god ide at smøre solcreme på ad to omgange med 20 minutters mellemrum inden du går ud i solen. Det hjælper dig med at få smurt den rette mængde på og giver færre steder uden solcreme. 😎

HUSK AT FORNY DINE RECEPTER INDEN SOMMERFERIEN  🔆 En velfortjent sommerferie venter forude – det gælder også for din læg...
23/06/2026

HUSK AT FORNY DINE RECEPTER INDEN SOMMERFERIEN 🔆

En velfortjent sommerferie venter forude – det gælder også for din læge. 🧑‍⚕️ Husk derfor at forny dine recepter i god tid, så du ikke står uden medicin, når du har allermest brug for det. 💊

Med appen ’apoteket’ kan du nemt tjekke din medicinoversigt og bede din læge om receptfornyelse med et enkelt swipe. Du kan også se, hvilke apoteker i dit nærområde, der har medicinen på lager.

Hvis du ikke kan få fat i din læge, kan du komme ind på apoteket. Her kan du få fornyet din recept på visse typer medicin, såsom kolesterol-, blodtryks- og astmamedicin. Apoteket kan udlevere den mindste pakning, og der er et mindre gebyr for denne service.

På apoteket.dk kan du se hvilke typer medicin, apoteket kan hjælpe med en recept på. Du kan også altid spørge på dit lokale apotek.

FOREBYG FLÅTBID   Flåter gemmer sig i græsset og kan bide sig fast forskellige steder på kroppen - typisk i knæhaser, ly...
23/06/2026

FOREBYG FLÅTBID

Flåter gemmer sig i græsset og kan bide sig fast forskellige steder på kroppen - typisk i knæhaser, lyske, hovedbund og armhuler.

Flåter ser måske små og ubetydelige ud, men de kan overføre sygdomme som Borrelia og TBE - så det er vigtigt at beskytte sig!

Risikoen for flåtbid er størst i skove og områder med højt græs. Her kan du beskytte dig ved at:

✔️ Bruge støvler og lange bukser
✔️ Bruge trøjer med lange ærmer
✔️ Tjekke dig selv og dit tøj løbende
✔️ Spray myggespray på strømper og ankler

Hvis en flåt alligevel har fået bidt sig fast, skal den fjernes med det samme. Det kan du gøre med fingrene eller en pincet. Hold derudover øje med huden omkring bidstedet. Kommer der et rødt udslæt dage eller uger efter flåtbidet, skal du kontakte en læge.

Læs mere på apoteket.dk (tip: søg på flåtbid). Du kan også spørge på apoteket, hvordan du bedst undgå flåtbid.

Adresse

Vestergade 3 Og Østervold 3
Varde
6800

Telefon

+4575221311

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Varde Apotek/ Varde Østervold Apotek sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del