17/07/2025
GENBRUG VS FORBRUG!
Er det en misforstået debat når folk hævder at det ikke er mere bæredygtigt at shoppe brugt?
Der er begyndt at lyde stemmer i klimadebatten, som stiller spørgsmålstegn ved, om genbrug overhovedet er mere bæredygtigt end at købe nyt. Og jeg forstår godt, hvor den tanke kommer fra – det handler ikke om uvidenhed, men om, at vi hele tiden prøver at forstå, hvad der egentlig gør en forskel.
Her er, hvad jeg selv har erfaret gennem 6 år i Second Love, med salg af secondhand.
Fra august 2019 til maj 2025 hvor vi lukkede butikken, blev der solgt for i alt 354.686 varer i Second Love – med en gennemsnitspris på 49,65 kr. Det svarer til en samlet omsætning på 17.687.254 kr. – alt sammen på tøj og ting, der allerede fandtes♻️
Det betyder tusindvis af ressourcer, der ikke blev brugt igen. Tøj, der ikke blev produceret forfra. Ting, der ikke blev smidt ud. Og måske vigtigst af alt: mennesker, der fik øjnene op for, at det godt kan lade sig gøre at købe brugt.🫶
Alligevel hører og læser jeg indimellem, “at købe brugt er blevet det samme som at købe nyt”, fordi det for nogle er ført til en slags ”afhængighed”. Så lad os lige kigge på hvad det betyder, at genbrug kan “miste sin effekt”, hvis vi over forbruger?
Når vi siger, at genbrug kan miste sin effekt ved overforbrug, menes der, at den positive klimaeffekt ved at købe brugt bliver udlignet eller reduceret, hvis vores forbrugsmønstre ikke ændrer sig. Mere konkret:
Hvis man f.eks. plejer at købe 10 nye stykker tøj om måneden – og så i stedet begynder at købe 10 stykker brugt tøj om måneden – så har man sparet ressourcer fra ny produktion, men det samlede forbrug er stadig højt. Måske bliver noget af det tøj kun brugt få gange og ryger så hurtig videre igen. Og måske bruger vi mere tid og penge på at jage nyt hele tiden, selvom det er brugt.
Læs forsættelse af mit skriv på næste opslag🫶♻️