19/08/2026
Vi får hele tiden skudt i skoene, at vi skal spise flere danske og gerne økologiske fødevarer – og at landbruget bare skal omstille sig.
Men endnu en gang ser vi, hvordan politikerne gør det både dyrere og sværere at producere fødevarer i Danmark.
Axel Månsson, der nok er landets største økologiske grøntsagsproducent, har været ude at sige, at de nye kvælstofkrav, som politikerne snakker om inde på Borgen, kan ende med at lukke hans produktion.
For fortsat at kunne dyrke afgrøder på de cirka 2.100 hektar, han har i dag, vil han skulle skaffe brakjord svarende til omkring halvdelen af Samsø.
Det er altså over 5.000 hektar jord, han skal finde – bare for at lægge det brak.
Vi ser det gang på gang.
Politikerne råber op om, at vi skal have mere dansk og mere økologisk produktion.
Så kommer der en dieselafgift.
Så kommer der en transportafgift.
Hos Ømosebær blev transportafgiften dråben, der fik bægeret til at flyde over. De opgav 20 ton blåbær og destruerede 25.000 buske, fordi økonomien ikke længere hang sammen.
Nu skriger vi så efter flere danske bær.
I dag kunne man på TV 2 Fyn se en æbleavler fortælle, at han har været nødt til at sadle produktionen om. I stedet vil han blandt andet lave most og sælge mere gennem gårdbutikken, fordi han ikke kan tjene penge på at sælge æblerne gennem butikkerne.
Danske lønninger, emballage og andre omkostninger gør det svært at konkurrere med de billige æbler fra udlandet.
Så kommer der en emballageafgift.
Det er hele tiden flere afgifter, flere krav og mere administration.
Bagefter undrer politikerne sig over, at danske fødevarer ikke kan konkurrere med udenlandske varer, som bliver transporteret flere tusinde kilometer.
Jeg sidder tit og tænker: Hvordan kan man transportere fødevarer fra den ene ende af verden til den anden, uden at transporten tilsyneladende betyder ret meget for prisen?
For et par uger siden sad jeg og kiggede efter mad til en fest. På Bilkas hjemmeside kunne man købe et helt lam fra Chile for 949 kroner.
Ja, fra den anden side af jorden.
Jeg var lige ved at kløjes i kaffen og sagde til min bedre halvdel:
Hvordan kan et helt lam blive opdrættet og slagtet i Chile, transporteret til den anden side af jorden, gå igennem flere led og ende i Bilka til 949 kroner?
Når vi selv kører en ged på slagteriet, koster slagtningen alene 406 kroner inklusive moms.
Jeg ved godt, at det er at sammenligne får og geder – men prisen for selve slagtningen er den samme.
Det er ikke en kritik af vores lokale slagter. De har også danske lønninger, energiudgifter, kontrol og en virksomhed, der skal overleve.
Men hvordan skal nogen i dette land kunne hamle op med det?
Politikerne siger, at de gerne vil have mindre landbrug og mere lokal produktion.
Men på den måde, vi driver landbrug på, hvor vi både passer dyrene, producerer mælken, laver osten og sælger den videre, bliver vi ramt hele vejen rundt.
Dieselafgiften rammer landbruget.
Emballageafgiften rammer mejeriet.
Transportafgiften rammer leveringen.
Og administrationen følger med det hele.
Vi vil gerne have mere dansk og lokal produktion – men vi gør det næsten umuligt at producere i Danmark.🇩🇰🐂🐐🥩🫘🥦🫛
