Region Midtjylland

Region Midtjylland Vi står for sundhed og hospitaler, specialiseret psykiatri og social samt regional udvikling.

Retningslinjer for Facebook-siden

Tak, fordi du er aktiv i debatten her på siden. Region Midtjyllands Facebook-side skal være et godt sted være, og vi inviterer til en åben og demokratisk debat. Denne side varetages og modereres af Koncern Kommunikation i Region Midtjylland. Vi overvåger siden inden for normal arbejdstid og bestræber os på at svare alle spørgsmål. Vi laver ikke sagsbehandling på Facebook, og vi fraråder, at du opslår personlige og fortrolige oplysninger om fx din egen eller andres sygdomshistorik. For at sikre en god debat, har vi udarbejdet nogle retningslinjer for siden.

- Sådan modererer vi debatten -
Som udgangspunkt ønsker vi ikke at slette indlæg og kommentarer på Facebook-siden, ligesom vi ønsker, at det ikke er nødvendigt at blokere brugere. Vi forbeholder os dog retten til at give advarsler eller blokere en bruger, der gentagne gange overtræder vores retningslinjer. Vi modererer i følgende tilfælde:

• Postet indhold skal være relevant i forhold til regionens virke og må ikke bære præg af misinformation.

• Vi betragter gentagne opslag med identisk indhold som spam og sletter derfor sådanne opslag.

• Du må ikke anvende vores kanaler som distributionskanal for egen interesse som fx spørgeskemaer eller jobsøgning.

• Deltag ikke i debatten med en falsk profil.

• Hold den gode tone. Indlæg, som er injurierende, hadefulde, racistiske, diskriminerende, krænkende eller truende, slettes, og gentagne overtrædelser medfører udelukkelse fra siden.

• Vi ønsker ikke kritik af navngivne ansatte på Facebook. Har du personspecifik kritik at fremsætte, lytter vi gerne, men vi beder vi om, at du henvender dig via mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger her: https://www.rm.dk/kontakt

Vi henviser desuden til Facebooks eget regelsæt og community guidelines, som du kan finde her:

https://www.facebook.com/legal/terms
https://www.facebook.com/communitystandards

- Undrer du dig? -
Har du spørgsmål - også om hvordan vi håndterer debatten – kan du kontakte os på: [email protected]

Vi reviderer løbende vores retningslinjer. Har du input til, hvordan vi kan videreudvikle dem, så skriv det til os på [email protected]

Bedre hjælp til unge i mistrivsel, insulinpumper til flere diabetespatienter og betalingsfri parkering ved regionens hos...
24/09/2026

Bedre hjælp til unge i mistrivsel, insulinpumper til flere diabetespatienter og betalingsfri parkering ved regionens hospitaler.

Regionsrådet har netop vedtaget næste års budget for Region Midtjylland.

Her er 4 eksempler på områder, der får et ekstra løft med det nye budget:

⚫ Bedre hjælp til børn og unge: 25 mio. kr. til at styrke trivslen blandt børn og unge.

⚫ Styrkelse af det nære: Regionens fem sundhedsråd får 40 mio. kr. til at styrke sundhedstilbuddene i det nære.

⚫ En lettere hverdag med diabetes: 13 mio. kr. til, at flere patienter kan få automatiske insulinpumper.

⚫ Gratis parkering ved hospitalet: Patienter får gradvist betalingsfri parkering ved regionens hospitaler. Pårørende får mulighed for gratis parkering i op til tre timer.

Bag aftalen står samtlige af regionsrådets partier.

Ny metode skal redde flere liv ved hjertestop ❤️Når et hjerte pludseligt stopper med at slå, tæller hvert sekund uden ef...
23/09/2026

Ny metode skal redde flere liv ved hjertestop ❤️

Når et hjerte pludseligt stopper med at slå, tæller hvert sekund uden effektiv hjertelungeredning.

Som de første i Danmark og blandt de første i verden kan læger og lægeassistenter i vores akutlægebiler nu måle blodtryk under den livreddende førstehjælp.

Det betyder, at det er lettere for dem at vurdere, om hjertemassagen virker – eller om den skal tilpasses patienten.

Vi er allerede i fuld sving med at lære vores læger og lægeassistenter, hvordan man bruger det nye udstyr. Det kræver nemlig både træning og faglig ekspertise.

Tiltaget har allerede gjort en forskel i flere tilfælde, hvor patienter er blevet genoplivet.

Mød Os i Midt 👋 Vi har fået endnu en Instagram-profil, hvor du kan komme tættere på hverdagen i regionen.Her deler vi hi...
22/09/2026

Mød Os i Midt 👋

Vi har fået endnu en Instagram-profil, hvor du kan komme tættere på hverdagen i regionen.

Her deler vi historier om mennesker med forskellige fagligheder, arbejdspladser og hverdage – fra ambulanceredderen og specialpsykologen til forskeren, sygeplejersken og lederen 🙍

Måske opdager du noget, du ikke vidste om os. Måske får du inspiration til dit eget arbejde. Eller måske får du lyst til en dag at blive en del af holdet.

Følg med på profilen ved at søge på "Os i Midt". Vi glæder os til, at du dukker op derinde 🎉

Nu kommer kvindeholdet på banen! Tre unge mænd har nørdet med sandkorn i samarbejde med Råstof-initiativet og Region Mid...
21/09/2026

Nu kommer kvindeholdet på banen!

Tre unge mænd har nørdet med sandkorn i samarbejde med Råstof-initiativet og Region Midtjylland. Det blev til et spændende bachelorprojekt – og titlen som diplomingeniører fra Aarhus Universitet

Nu dribler tre unge kvinder videre: Heidi Bisgaard, Caroline Hedegaard og Line Toft Christensen er klar til at fortsætte udforskningen af kantede sandkorn og sandets bæreevne efter deres studiekammerater Nikolaj, Rasmus og Karl.

Herreholdet undersøgte, hvad sandkornets form betyder for sandets bæreevne som underlag for veje, fortove og cykelstier. Resultaterne viste, at sand med kantede korn bærer bedre end sand med runde korn.

Den viden gør det muligt at arbejde med en ny opskrift på stabilgrus, som består af mere sand og mindre sten og grus. Det er vigtig, fordi vi stadig har masser af sand i Danmark, men mindre sten og grus. På et tidspunkt slipper de tilgængelige ressourcer op.

Så nu skal sandets potentiale undersøges:

Heidi, Caroline og Line går nu videre med at undersøge, hvor meget sand man kan blande i stabilgrus, uden at det går ud over bæreevnen. De vil finde sandets ”tipping point” – altså grænsen for, hvor meget sand stabilgruset kan indeholde, samtidig med, at det fortsat har den nødvendige bæreevne.

Ligesom Nikolaj, Rasmus og Karl skal de samarbejde med Råstof-initiativet – et partnerskab mellem blandt andre virksomheder og myndigheder, som arbejder for at reducere forbruget af råstoffer i anlægssektoren. Region Midtjylland er en drivende kraft i samarbejdet.

De tre kommende diplomingeniører er især optaget af, at emnet giver dem mulighed for at arbejde med bæredygtighed og praktiske forsøg, som kan bruges i den virkelige verden.

Råstof-initiativets partnere glæder sig til at høre om resultaterne, og Region Midtjylland ønsker Heidi, Caroline og Line held og lykke med bachelorprojektet! 👏

Fremtidens sundhedsvæsen skal ikke kun udvikles på hospitalerne. Det skal også ske på studiet.I dag blev SUND+ indviet p...
18/09/2026

Fremtidens sundhedsvæsen skal ikke kun udvikles på hospitalerne.

Det skal også ske på studiet.

I dag blev SUND+ indviet på den tidligere sygehusgrund i Herning.

Her skal kommende læger, sygeplejersker og radiografer uddanne sig tæt på den virkelighed, de senere skal arbejde i.

De skal lære deres eget fag. Men de skal også lære hinanden at kende.

For når flere faggrupper lærer at arbejde sammen fra starten, bliver det lettere at se hele patientens forløb og skabe et sundhedsvæsen, der hænger bedre sammen.

De første sygeplejerske- og radiografstuderende er allerede startet i Herning. 70 medicinstuderende har også valgt Herning.

Planen er, at 60 kandidatstuderende i medicin årligt skal uddannes i Herning og Gødstrup fra 2029.

- En særlig tak til jer første studerende. I har valgt at være pionerer. Vi ser frem til at mange følger i sporene på jer, sagde regionsrådsformand Anders G. Christensen (V) i sin tale.

SUND+ er blevet til i et samarbejde mellem Herning Kommune, VIA University College, Aarhus Universitet og Region Midtjylland.

Et kilo om dagen! Så meget sand, grus og sten bruger du hver eneste dag året rundt. Også selvom du ikke lige går med en ...
15/09/2026

Et kilo om dagen! Så meget sand, grus og sten bruger du hver eneste dag året rundt. Også selvom du ikke lige går med en skovl i hånden. Råstofferne ligger nemlig under vejen, cykelstien, fortovet og mange af de andre steder, du bevæger dig til dagligt.

På et år bliver det til et enormt bjerg, og dér har vi et problem: Vi kan ikke bare blive ved med at grave mere op. Vi skal genbrug mere og bruge råstofferne mere smart. Og nu har tre unge ingeniører fået en god ide:

Nikolaj Dybdal Storm, Rasmus Rask Hansen og Karl Sandvad Sønderskov mener, vi blandt andet skal kigge helt ned på det enkelte sandkorn: I deres bachelorprojekt fra Aarhus Universitet har de undersøgt, hvordan formen på sandkorn påvirker bæreevnen under fx veje og stier. De fandt ud af, at kantede sandkorn bærer bedre end runde.

Det kan betyde, at man nogle steder kan bruge mere sand og mindre sten og grus, hvis man vælger sand med kantede korn. Det er ret interessant, fordi sten og grus slipper op før sand.

Den 16. september præsenterer de tre unge ingeniører deres ide ved et stort event, som Råstof-initiativet holder i Aarhus.

Råstof-initiativet er et partnerskab af virksomheder og myndigheder, som arbejder sammen om at få vores forbrug af nye råstoffer ned og genbruge mere. Region Midtjylland har været med til at starte Råstof-initiativet, fordi det er vigtigt for os alle sammen, at der bliver fundet nye metoder til at spare på vores reserver at sand, grus og sten.

Sand, grus og sten lyder måske ikke som noget, der kommer dig ved i hverdagen. Men prøv at kigge ned næste gang, du går ud ad døren.

Foto: Emma Kjær Lauridsen, Institut for Byggeri og Bygningsdesign Aarhus Universitet

Jeg går fra 0-100 i mine følelser. Sådan beskriver Christina det at leve med sin personlighedsforstyrrelse. Det kan være...
14/09/2026

Jeg går fra 0-100 i mine følelser.

Sådan beskriver Christina det at leve med sin personlighedsforstyrrelse. Det kan være meget voldsomt.

Christina mærker også, at det påvirker hendes relationer. Hun har mistet mennesker, fordi konflikter, tillid og frygten for svigt kan være svært at håndtere.

Samtidig fylder tankerne om ikke at være god nok meget – og sociale situationer bliver ofte analyseret igen og igen.

Et godt råd, Christina øver sig selv i, og som hun gerne vil give videre til andre, er:

- Det er vigtigt at huske, en personlighedsforstyrrelse kommer ikke af ingenting. Der er en grund til, at man har det.

Du kan møde Christina til vores temaaften, hvor hun giver et helt ærligt indefra-perspektiv på, hvordan det er at leve med en personlighedsforstyrrelse.

Hun håber, at aftenen kan være med til at nedbryde nogle af de tabuer, der stadig findes – og give både mennesker med en personlighedsforstyrrelse og deres pårørende troen på at udvikling og bedring er muligt. 🫶

📆 Tirsdag den 29. september på Hedensted bibliotek.
🎟 Køb din billet via link i kommentarspor

10/09/2026

Skal du med patientkørsel til eller fra hospitalet? Så kan du desværre komme til at opleve længere ventetid end normalt.

Alle patientture med Midttrafik bliver fortsat kørt, men der mangler lige nu biler. Det kan desværre betyde, at du skal vente længere end normalt de kommende uger.

Det gælder især, når du skal hjem fra hospitalet.

Hvis du oplever meget lang ventetid, kan du kontakte den afdeling, hvor du har været til behandling.

Hvis du bliver forsinket til din behandling, beder vi dig sørge for, at afdelingen får besked. Det kan ske gennem chaufføren.

Vi forstår godt, at det kan være frustrerende at skulle vente, men Midttrafik arbejder på højtryk for at få løst problemet.

09/09/2026

I august rykkede Kulturmødet igen ind på Mors. Vi var med og inviterede blandt andet til debat om kultur og uddannelse.

For hvad kan der komme ud af et samarbejde mellem en ungdomsuddannelse og en kulturinstitution?

Det kan give unge mulighed for at møde noget andet end det, de er vant til på deres uddannelse. Og i nogle tilfælde kan kulturen også være med til at skabe fællesskab og give unge mere gejst for det, de er i gang med.

Se her, hvad samarbejdet kan give unge 👇

9.040 gange tak!I går lagde hele 9.040 borgere vejen forbi vores hospitaler rundt om i regionen, da vi åbnede dørene til...
07/09/2026

9.040 gange tak!

I går lagde hele 9.040 borgere vejen forbi vores hospitaler rundt om i regionen, da vi åbnede dørene til Åbent Hospital 🏥

Der blev undersøgt bamser i stor stil 🧸, taget blodprøver, kigget ind i ambulancer og meget mere.

Tak til alle jer, der kiggede forbi, stillede spørgsmål, gik på opdagelse og var med til at gøre dagen til noget helt særligt.

Og selvfølgelig også en kæmpestor tak til alle vores medarbejdere, som med engagement, faglighed og et smil på læben tog imod de mange besøgende 💙

Adresse

Skottenborg 26
Viborg
8800

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Region Midtjylland sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Region Midtjylland:

Del