02/09/2026
Vi er så stolte og taknemmelige for den flotte omtale fra Vordingborg Kommune .
Det var en helt fantastisk dag på Værestedet Ritas, hvor vi sammen med Fresh Circle fik lov til at skabe glæde, hygge og fællesskab for en masse skønne mennesker 🎉
Tusind tak til alle, der var med til at gøre dagen så særlig. Vi er stolte af at være en del af vores lokale fællesskab 🍬❤️
Stor succes ved sensommerfest på Ritas 🎉
Mandag den 31. august dannede Værestedet Ritas ramme om en velbesøgt sensommerfest, hvor lokale virksomheder, medarbejdere, brugere og gæster gik sammen om at skabe en helt særlig dag. 🤝
Fresh Circle og Candy Vordingborg havde valgt at lukke deres egne forretninger for dagen og i stedet bruge tiden på Ritas. Safi (Fresh Circle), Noor (Candy Vordingborg) og deres hold sørgede for mad, søde sager og masser af god stemning. 🥪
I løbet af dagen blev der serveret mere end 200 frisklavede bagels samt et stort antal popcorn, slik, slushice og softice til de mange glade gæster og brugere af værestedet.🍿🍬🧋
Dagen bød også på et særligt besøg af Anders Lund Madsen, som lagde vejen forbi Ritas og holdt en humoristisk tale til ære for værestedet, brugerne og alle de mennesker, der var samlet på dagen. 📢
Arrangementet blev en tydelig demonstration af, hvad der kan ske, når lokale virksomheder og kommunale tilbud går sammen om at skabe noget for kommunens borgere. 🙏