Sprog og Leg

Sprog og Leg Sprog&Leg drives af privatpraktiserende talepædagog Ulla Flye Andersen, der har speciale i børns sprogtilegnelse 0-6 år.

Sprog & Leg giver dig viden om børns sproglige udvikling, materialer, gode råd og idéer til hvordan du gennem leg i dagligdagen kan bidrage til at stimulere barnets sprogudvikling. Alle produkter og materialer i vores webbutik er udvalgt med tanke på børns sproglige udvikling. Vi tilbyder desuden en masse viden og inspiration til arbejdet med børns sprog - ligesom det er muligt at få privat konsultation til børn med sproglige udfordringer, enten telefonisk eller på vores lokation nord for Århus. Webbutikken er åben hele døgnet, men personlige henvendelser besvares hverdage ml. 8-16.

23/09/2026

Fra tidligt sprog til senere læsning! 📚

Næste uge - uge 40 -  er International Ordblindeuge - og det gør det oplagt at vende opmærksomheden mod både sprog og bogvante børn som vej ind i læsningen.📚🐛

Et veludviklet sprog og tidlig læseglæde kan nemlig være med til at mindske nogle af de udfordringer, børn kan møde i skolen... især hvis de har ordblindhed med i bagagen.🌿

Omkring 8% af børn i skolealderen vurderes at have ordblindhed, dysleksi, men i de første skoleår kan man ikke med sikkerhed afgøre, om et barn har dysleksi.💡

Man ved dog, at der er sammenhæng mellem dysleksi og sprogtilegnelse, og børn, der udvikler dysleksi, har som regel også haft udfordringer i den tidlige tilegnelse af sproget. 

Det kan være fonologiske vanskeligheder eller forsinket udvikling af ordforråd og grammatik.

Som voksne -  både forældre og som fagfolk - kan vi gøre en del for at kompensere for ordblindheden og forebygge vanskeligheder i skolen, bl.a.⬇️: 

🔸️Læse med barnet fra det er helt lille

🔸️Selv vise begejstring for bøger og læsning

🔸️Styrke det fysiske læringsmiljø

🔸️Have fokus på tidlig literacy (synligt skriftsprog)

🔸️Være opmærksom på ordblindhed i familien

🔸️Lave et mini-bibliotek i dagtilbuddet

Swipe gennem opslaget her og find tips og materialer til at styrke barnets sprog og læselyst. ✅️

Fx
🔹️Ordløse bøger
🔹️Bøger med rim og remser
🔹️Aldersvarende bøger

Og… hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev i dag (23/9) - får du både vores gratis e-bog OG - i morgen d. 24/9 et særligt nyhedsbrev om Ordblindhed og tidligt sprog. 📧

Du kan tilmelde dig via link i bio (Instagram) eller på vores hjemmeside www.sprogogleg.dk.

OBS! Får du allerede vores nyhedsbrev, så ligger særudgaven allerede i din indbakke!



Husk at tilmelde jer... BOGPAKKER TIL DE MINDSTE BOGORM OG LÆSEHESTE 🤩 Hurra! 🥳 Nu skal der for alvor s*s frø, der kan f...
22/09/2026

Husk at tilmelde jer... BOGPAKKER TIL DE MINDSTE BOGORM OG LÆSEHESTE 🤩

Hurra! 🥳 Nu skal der for alvor s*s frø, der kan få læselysten og læseglæden til at spire hos de mindste, så de kan vokse op og blive til læseheste og bogorm. 🌱

Regeringen har afsat 20 mio. kroner til at indkøbe og sammensætte bogpakker med tilhørende formidlingsaktiviteter. 📚

Initiativet, som har fået titlen 'Bogfrø – De små læser', skal sikre, at flere børn i børnehave, vuggestue og dagpleje får adgang til bøger og gode
læseoplevelser.

Det er centralbibliotekerne, der skal forvalte alle de skønne bogmillioner, og som - i dialog med folkebiblioteker, daginstitutioner og dagplejere - skal købe bøger og lave bogpakker.

➡️ HUSK! Hvis I skal have del i materialerne, skal I som dagtilbud tilmelde jer projektet via nedenstående link 🔗 ❗

Bogfrø er et vigtigt initiativ, for der er solid evidens for, at børn der er tidligt bogvante har bedre forudsætning for at lære, trives og udvikle sig op gennem skole, uddannelse og arbejdsliv.
.. og bogvante børn er også sprogvante børn! 🥰

Så håber vi, at der også følger god støtte med til de skønne voksne, der - med deres egen læseglæde og begejstring - skal hjælpe de små godt på vej i livets læsestunder. 🙏

Regeringen har afsat 20 mio. kroner til at indkøbe og sammensætte bogpakker med tilhørende formidlingsaktiviteter. Initiativet, som har fået titlen 'Bogfrø – De små læser', er sat i værk fordi flere børn i børnehave, vuggestue og dagpleje skal have adgang til bøger og gode læseoplevels...

21/09/2026

Glædelig Fredsdag🕊☮️🌿

Vi har samlet nogle ideer til, hvordan I kan tale, lege og læse om fred i børnehøjde...
.. og det behøver man ikke kun at gøre idag. ✌️

Fred kan bygges op nedefra og indefra. 💟

Swipe og find inspiration!

Sæt ord på fred 🕊I morgen d. 21. september er det FNs Fredsdag, og i den anledning deler vi endnu en remse i serien "Bar...
20/09/2026

Sæt ord på fred 🕊

I morgen d. 21. september er det FNs Fredsdag, og i den anledning deler vi endnu en remse i serien "Barnets små manifester".

Det virker måske lidt ved siden af skiven ift sprog og leg, men fred starter i det små... med de små, men med os voksne som ansvarlige rollemodeller.

Alle børn har krav på tryghed, ro, nærvær og sund tilknytning i gode fællesskaber med nære voksne og jævnaldrende. Sådan bygger vi fundamentet for læring, trivsel og udvikling... og for fred mellem mennesker.

Fred i børnehøjde går også gennem mangfoldighed og samtaler om fx venskab, følelser og opførsel.❣️

I morgen deler vi flere forslag til at sætte fokus på fred i praksis. 🦋

Remsen, Barnets fremtidshåb, er skrevet af Anne Lindhard fra Anne Lindhard og deles med tilladelse.

Alle ord tæller 👌Vi var på et vigtigt topmøde i Aarhus i denne uge - arrangeret af bl.a. DR, TrygFonden og centralbiblio...
19/09/2026

Alle ord tæller 👌

Vi var på et vigtigt topmøde i Aarhus i denne uge - arrangeret af bl.a. DR, TrygFonden og centralbibliotekerne - hvor børns sprog, leg og læsning var i centrum.

Vi blev fra starten bedt om at smide voksenbrillerne for at se læsning fra barnets perspektiv.

Det er en vigtig evne at have, for så opdager vi, at der kan være mange veje ind i læsningen.

Måske har du allerede set, at Ulla fik lov at læse højt for Orm i vores reel tidligere på ugen... for legen var en del af vejen.

Vi synes selv, at vi er ret enige med projektet om de fleste af de pointer, vi tog med hjem fra dagen - men der var også pointer, der overraskede os og gjorde os klogere. Det viæ vi dele om senere.

I opslaget her har vi samlet et par af pointerne fra dagen - men du kan også læse mere på projektets website eller hos TrygFondens Børneforskningscenter.

18/09/2026

Vi trækker lod...
.. om 3 lykkeposer med bøger, spil og legetøj.💟

Vi er i gang med at rydde op og har fundet så mange fine materialer, som vi ikke længere vil føre i webshoppen.

Dem vil vi gerne donere til nogle SPROGHELTE i praksis... og vi vil gerne have et bud fra dig. 👋

SÅDAN LEGER DU MED:

Fortæl os i en kommentar...

🔸️ hvem der fortjener at få en lykkepose
🔸️ hvorfor netop dem
🔸️ om den nominerede er en vuggestue, dagpleje eller børnehave.

Vi trækker lod blandt alle kommentarer torsdag d. 24/9 og sender en lille sprogfyldt lykkepose afsted til 3 heldige vindere.

Vi glæder os til at høre dit bud! 🤗

17/09/2026

"Jamen, babyer SIGER jo ikke noget!" 👶💬

Nej, men det betyder absolut ikke, at de ikke kommunikerer eller er begyndt at øve sig på sprogets kunst ... eller at vi ikke skal tale til dem. Tværtimod!😊

Pludren er en vigtig forudsætning for sprog. 

Det er barnets spæde forsøg på at tilegne sig talesproget og dets lyde og på at kommunikere. Barnets pludren forandrer sig typisk i takt med, at barnet bliver ældre. Derfor kan vi som nære voksne gøre meget for at understøtte sprogtilegnelsen ved at møde barnet i dets pludren. 🗣👶

Swipe gennem opslaget her og læs mere om barnets pludre-stadier - samt hvad du kan lytte efter, hvordan du kan reagere, og hvad du skal være opmærksom på. 👌📍

Husk også at du kan finde meget mere viden om barnets forudsætninger for sprog på vores hjemmeside www.sprogogleg.dk.

Syng, syng, syng... for sproget skyld!🎶🎵I morgen torsdag d. 10. september er det Små Synger Sammen Dag.Det er en god lej...
09/09/2026

Syng, syng, syng... for sproget skyld!🎶🎵

I morgen torsdag d. 10. september er det
Små Synger Sammen Dag.

Det er en god lejlighed til at gentage dette budskab.

At høre sang og selv synge med er af stor betydning for barnets sprog og kommunikation.

Sang er nemlig ikke bare en sjov aktivitet. Det er i følge videnskaben en medfødt strategi, som både sikrer overlevelse og skaber relationer.

Sang er en gave til sproget... lige fra spædbarnets forudsætninger for at lære at tale til det større barns sproglige bevidsthed. Og så er sang samtidig stærkt relationsskabende.🫂

Der er ikke noget at sige til, at børn elsker at synge og blive sunget for... og ofte synger, før de taler. ☺️

Du kan blive klogere på, hvilken betydning det at synge med barnet har for barnets sprog ved at swipe gennem opslaget her og i vores artikel - via link i Bio. 👆

Du kan også finde masser af materialer til at hjælpe sproget på vej gennem sang i vores webshop. 🥰

Adresse

Tåstrupvej 44
Hadsten
8370

Telefon

20901599

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sprog og Leg sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Sprog og Leg:

Genveje

Del